Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Vild afsløring: Matas har delt kundernes intime køb med Facebook

Forbrug

17/04/2023 10:51

J. Bøgen

Har du lyst til, at Facebook skal vide, om du køber prævention eller en graviditetstest?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvad vil du sige til, at dine indkøb af kondomer, graviditetstest eller måske sexlegetøj bliver delt med andre, uden at du ved det?

Der er sikkert nogle, der ikke har det store imod det, men ikke desto mindre er køb af netop den slags mere intime produkter noget, mange foretrækker at holde for sig selv.

Men hvis du har handlet på Matas' netbutik kan du godt regne med, at detaljerne om dine private indkøb er blevet delt med andre. Helt præcist med Facebook.

Det kan techmediet Radar afsløre.

Du siger selv ja til det

Radars gennemgang af den Matas' weshop viser, at oplysninger om både varerne i kurven, prisen samt e-mail og telefonnummer bliver delt med Facebook.

Det sker, når du accepterer cookies, fordi Matas har sat Facebooks tracking-pixel på sitet. Løsningen er for nylig blevet forbudt at bruge, har det østrigske datatilsyn afgjort og en lignende afgørelse er på vej i Danmark, erfarer Radar.

Facebook Pixel er en teknisk størrelse at blive klog på, men her prøver vi at beskrive det nogenlunde forståeligt:

Når en bruger logger ind på Facebook, sætter Meta (der ejer Facebook) visse cookies på brugerens browser. Mens bruger gennemser andre websteder, der indeholder Meta Pixel, kommunikerer trackeren med Metas servere.

Når det sker, vil mange webbrowsere – dem der ikke blokerer tredjepartscookies – også vedhæfte de tidligere indstillede cookies.

Pixlen sender så oplysningerne videre til Meta, som nu kan opbygge en detaljeret profil af brugerens surfen rundt på nettet - og det kan Meta så bruge til at sælge annoncer til annoncører, der vil nå potentielle kunder.

Lægger sig fladt ned

Matas erkender overfor Radar, at det ikke har været lovligt at fortælle Facebook, hvilke varer kunderne bestiller. Også selvom de har fået samtykke til marketingcookies.

"Vi har på baggrund af din henvendelse besluttet, at vi fremadrettet udelukkende sender oplysninger om det totale beløb, kunden har købt for, til Facebook, og vi har nu fjernet information om, hvilke produkter der er købt," skriver kommunikationschef Klaus Fridorf til Radars journalist.

Faktisk har Matas slet ikke haft noget ønske om at sende detaljer som kunders telefonnummer og email videre til Facebook. Det er simpelthen sket ved en fejl i de tekniske indstillinger.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.