Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Vild forskel: Elpriser deler Danmark i to

Forbrug

28/10/2022 14:10

J. Bøgen

Østdanmark trækker det længste strå.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det bliver danskere, der bor i den østlige del af landet, der slutter oktober bedst af. I hvert fald hvis vi snakker elpriser.

For når strømmen er billigst i Østdanmark lørdag er den faktisk hele 50 øre billigere per kW time, end den er, når den er billigst i Vestdanmark.

Generelt ligger priserne for strøm ret lavt i nat, og fra midnat frem til kl. 6 i morgen tidlig, er prisen for en kW time maksimalt 30 øre, og den når endda helt ned på blot 11 øre per kW time før moms, transport og udgifter.

Ikke overraskende er det dyrest at bruge strøm mellem kl. 18 og 19 lørdag aften, hvor prisen topper med 1,04 kroner per kW time.

Artiklen fortsætter under billedet.

Priserne for Østdanmark lørdag d. 29. oktober. Foto: Screendump, Elberegner/app

Vestdanmark får imidlertid ikke mulighed for at spare særligt mange penge ved at planlægge tøjvask og sætte opvaskeren til at gå i gang i nat.

Fra midnat og frem til kl. 6 lørdag morgen svinger prisen på strøm kun minimalt fra 64 øre per kW time til 67 øre per kW time.

Aftenpriserne er de samme som for Østdanmark, men til gengæld er de fleste nok vågne, når strømmen er billigst lørdag. Det er nemlig fra kl. 13 til 14, så måske man skulle lave aftensmaden tidligt, så den kun lige skal varmes op om aftenen.

Priserne for Vestdanmark lørdag d. 29. oktober. Foto: Screendump, Elberegner/app

Uanset hvad skal vi nok bare glæde os over, at det går den rigtige vej med elpriserne helt generelt.

For lidt mere end 2 måneder siden, d. 18. august mellem kl. 19 og 20, kostede strømmen nemlig svimlende 5,5 kroner per kW time - når man lagde afgifter, moms og transport oveni, kom prisen op mellem 8 og 9 kroner per kW time.

Så det er trods alt blevet markant bedre siden da!

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.