Skal Danmark indføre værnepligt for kvinder?
Det spørgsmål har været diskuteret igen og igen, og krigen i Ukraine har gjort det mere aktuelt end nogensinde før.
I dag, onsdag, har en række foreninger slået sig sammen med et fælles budskab: Loven er forældet, og det er på tide også at indføre værnepligt for kvinder.
Budskabet kommer fra Forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel, Kvindelige Veteraner og Værnepligtsrådet.
Men det er ikke kun foreningerne, der mener, det er på tide at indføre ligestilling på også det område. Faktisk er der en stribe partier på Christiansborg, der taler for at ændre loven.
Værneret, ikke -pligt
I 1998 fik danske kvinder værneret. Det betyder, at kvinder fik mulighed for at aftjene værnepligt ved frivilligt at melde sig til Forsvarets Dag - det, der førhen hed session. Mænd bliver automatisk indkaldt, når de bliver myndige.
Der er imidlertid også stor forskel mellem kønnene, når det kommer til muligheden for at afbryde sin værnepligt. Hvor mænd skal have en fysisk eller psykisk årsag til at afbryde værnepligten, kan kvinder sige op med en måneds varsel uden grund.
Blandt de partier på Borgen, der støtter op om at ændre i loven, finder man både De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Nye Borgerlige og Venstre.
Ifølge DRs oplysninger er det kun Danmarksdemokraterne, der er direkte imod en lovændring.
"Vi vil femdoble antallet af værnepligtige, og så vil vi også have kvindelig værnepligt, fordi vi har personalemangel – også i Forsvaret – og kvinderne vil være et fantastisk bidrag i Forsvaret," siger forsvarsordføreren hos DF, Alex Ahrendtsen, til DR.
De seneste tal fra 2021 viser, at kvinder samlet udgør 17 procent af de ansatte i Forsvaret, og kun 8,9 procent er i uniform.
Sidste år var der 4.616 værnepligtige i henholdsvis Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet. 26,8 procent var kvinder.
Nyt forsvarsforlig på vej
I december skrev Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne i regeringsgrundlaget, at de vil styrke værnepligten og samtidig arbejde for at sikre mere ligestilling mellem mænd og kvinder i det kommende forsvarsforlig.
De politisker partier begynder så småt at gøre klar til forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, da det nuværende, der blev vedtaget i 2018, udløber i år.
Der er har imidlertid været store spændinger mellem partierne, allerede inden forhandlingerne er gået i gang. Regeringen krævede nemlig, at det skulle være en adgangsbillet til forhandlingerne, at man stemte for at afskaffe Store Bededag.
Noget, som alle andre partier i Folketinget er imod.
