Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Den rygende pistol er fundet: Nu ved vi, hvad der skete med Nord Stream

Forsvar

18/11/2022 09:58

J. Bøgen

Svenskerne har fundet det afgørende bevis.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var sabotage, da Nord Stream-gasledningerne sprang læk i Østersøen tidligere i år.

Det bekræfter den svenske anklagemyndighed i en pressemeddelelse.

Man har nemlig fundet den berømte "rygende pistol" ved sprængstederne.

"Under gerningsstedsundersøgelserne i Østersøen, blev der foretaget omfattende beslaglæggelser, og området er nøje gennemgået. Analyser, der nu er foretaget, viser spor af sprængstof på flere af de fremmedlegemer, der blev fundet, siger kammeranklager Mats Ljungqvist i pressemeddelelsen.

Længe har der været mistanke om sabotage, og foreløbige undersøgelser foretaget af efterretningstjenesten Säpo har vist, at der er sket detonationer.

Hvem der så står bag sabotagen er langt mere usikkert.

Alles tanker faldt med det samme på Rusland. Det skyldes ikke mindst, at der er observeret flere såkaldte "mørke" skibe i området omkring lækagerne i tiden op til, sabotagen fandt sted.

"Mørke" skibe betyder, at de, ellers lovpligtige, GPS-signaler, som fortæller, hvor et skib befinder sig, er blevet slået fra. I teorien kan det ske ved en teknisk fejl, men det er ikke sandsynligt, at det skulle være sket for flere skibe på samme tidspunkt på præcis samme sted. Derfor regner eksperter med, at det var en bevidst handling, som skulle camouflere skibenes aktivitet.

Rusland afviser at have noget med sabotagen at gøre og har i stedet rettet pilen mod USA. Her har de fremhævet et citat fra den amerikanske præsident Joe Biden, hvor han tidligere på året antydede, at de nok skulle sørge for, at deres europæiske allierede blev fri for russisk gas.

Både Danmark, Sverige og Tyskland har haft både og efterforskningshold ude ved lækagerne.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.