De seneste dage har forsvarsalliancen NATOs 32 medlemslande været samlet i Washington.
Anledning er forsvarsalliancens 75 års fødselsdag, men det var ikke den historiske betydning, der var mest fokus på.
For udover de 32 statsledere var også Ukraines præsident, Volodmyr Zelenskyj, til stede, og han brugte sin taletid på at advokere for, at man bør tage beslutninger nu i stedet for i morgen.
I mandags blev Ukraine ramt af et dødbringende russiske missilangreb, der blandt andet ramte et børnehospital i Kiev, og på det seneste har den russiske præsident, Vladimir Putin, været på en charmeoffensiv i både Kina og Nordkorea, ligesom den indiske premierminister, Narendra Modi, har været på besøg i Moskva, og den ungarske premierminister, Viktor Orbán, også har været i både Moskva og Kina.
Der har været holdt skarpt øje med de forskellige møder, og i hvert fald et af dem har virket til at påvirke den aftale, der er kommet ud af topmødet i Washington.
Her får du et overblik.
300 milliarder kroner til Ukraine
Det ville være synd at sige, at Ukraine ikke allerede har fået vestlig støtte i deres kamp mod den russiske invasion, men nu er der et markant beløb på vej.
I en fælles erklæring lyder det nemlig fra NATOs 32 medlemslande, at der skal bruges knap 300 milliarder kroner på Ukraine det kommende år.
Pengene skal blandt andet gå til ammunition, våben, militært udstyr, militær træning og investeringer i den ukrainske forsvarsindustri.
Ukraine som medlem
Mest opsigtsvækkende er det måske, at erklæringen fra NATO-landene også peger på, at Ukraine gør store fremskidt i forhold til både demokrati, økonomi og national sikkerhed.
Derfor ser NATO, at Ukraine kan blive medlem af alliancen, når alle allierede er enige, og betingelserne er opfyldt.
Invitiationen kommer dog ikke nu og her, da det vil betyde, at den såkaldte musketered ville træde i kraft. Det ville betyde, at NATO-landene blev forpligtet til at forsvare Ukraine i krigen mod Rusland.
Flere investeringer i forsvarsindustrien
På tværs af alliancen skal forsvarindustrien udbygges i form af øget produktion og hurtig handling.
Det skal hjælpe landene med at støtte Ukraine bedre, men det skal også sikre landene selv.
Der står ikke noget i erklæringen om, hvor mange penge der skal bruges på investeringer i forsvarsindustrioen, men i løbet af de næste fem år vil NATO-landene anskaffe flere tusinde luftforsvars- og artillerisystemer.
Derudover skal der også anskaffes 850 moderne fly samt en "betydelig mængde" højt avancerede kapaciteter.
Du kan læse flere detaljer i pressemeddelelsen fra NATO her.
Kina i fokus
Som nævnt har Putin for nyligt været på charmeoffensiv i Kina, og det er også noget, der har vakt opsigt i NATO.
I erklæringen fra forsvarsalliancen står der således, at "Partnerskabet mellem Rusland og Kina samt deres gensidigt forstærkende forsøg på at underminere og omforme den regelbaserede internationale orden vækker dyb bekymring".
Budskabet fra NATO er også, at Kina er med til at muliggøre Ruslands krig mod Ukraine, ligesom både Rusland og Kina anvender hyprid krigsførelse i øget omfang.
Generalsekretæren i NATO, Jens Stoltenberg, mener ikke, at der bliver lagt fingre imellem, når det kommer til Kinas ansvar.
"Jeg synes, at beskeden, som Nato sender fra dette topmøde, er meget stærk og meget klar, og vi definerer tydeligt Kinas ansvar, når det handler om at muliggøre Ruslands krig."
De ovenstående fire punkter er langt fra det eneste, der er faldet på plads under topmødet i Washington. Der er blandt andet også indgået aftaler om øget overvågning af rummet og en ændret strategy i forhold til kunstig intelligens.
Du kan finde alle NATOs erklæringer fra topmødet på NATOs hjemmeside her.
