Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Nu kan du blive rigtig spion - Forsvarets Efterretningstjeneste søger agent

Forsvar

06/01/2023 11:58

J. Bøgen

Det er nok et job, mange har haft en drøm om på et tidspunkt!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Har du nogensinde drømt om at være en dansk version af James Bond eller Mata Hari?

Tro det eller lad være, så har du faktisk en unik mulighed for i hvert fald at nærme dig den drøm nu!

Forsvarets Efterretningstjeneste søger nemlig en efterretningsagent - også kaldet indhenter. Og dine opgaver vil bestå i at planlægge og afvikle møder med tjenestens hemmelige kilder i både Danmark og udlandet.

Hele jobopslaget kan du læse herunder, som det er formuleret på Journalistforbundets jobportal:

Kunne du tænke dig et helt unikt job, som mange drømmer om – men som kun de færreste kan få? Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) søger medarbejdere til landets mest alsidige og utraditionelle job, hvor du får mulighed for at bidrage afgørende til Danmarks sikkerhed.

Som indhenter i FE´s HUMINT-afdeling skal du planlægge og gennemføre møder med tjenestens hemmelige kilder. Arbejdet foregår både i Danmark og i udlandet.

Dine personlige egenskaber er helt afgørende. Du skal have veludviklede sociale færdigheder, og have nemt ved at opbygge og fastholde relationer til andre mennesker. Du skal også kunne tænke analytisk og besidde en høj grad af personlig dømmekraft og ansvarlighed.

Resten kan vi lære dig.

I FE’s HUMINT afdeling har vi vidt forskellige baggrunde og profiler. Der er således ingen formelle krav til din uddannelsesmæssige baggrund.

Arbejdet som indhenter kan godt kombineres med at have familie og børn - det har langt de fleste - men du skal være indstillet på udlandsrejser af kortere eller længere varighed.

Ansættelse og løn

Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst. Ansøgere skal være
forberedt på at skulle gennemgå en række praktiske, teoretiske og psykologiske prøver som led i ansættelsesprocessen.

Tiltrædelse vil være 1. september 2023, hvorefter du skal gennemgå et længerevarende
uddannelsesforløb forud for egentlig indsættelse i funktionen som indhenter. Ansøgere skal derfor være indstillet på, at stillingen er forbundet med et samlet rekrutterings- og uddannelsesforløb af forholdsvis lang varighed.

Stillingen omfatter pligt til udsendelse i udlandet. Det er en forudsætning for en eventuel
ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Sådan søger du stillingen

Ansøgningen skal være afsendt eller afleveret, så den er os i hænde senest
mandag den 16. januar 2023 kl. 16.00.

Du må ikke kontakte os via e-mail og vi modtager kun ansøgninger i papirformat.

Ansøgningsskema (som skal benyttes) kan downloades fra www.fe-ddis.dk/da/karriere/indhenter-i-fe.

På hjemmesiden kan du også se stillingsopslagets fulde ordlyd og læse en række uddybende
oplysninger om jobbets indhold og ansættelsesproceduren. Vi anbefaler, at du læser disse grundigt.

Så hvis du overvejer et karriereskifte eller gerne vil udleve en livslang drøm, ja, så har du altså muligheden nu!

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.