Risikoen for brugen af atomvåben er den højeste i årtier. Foto: Shutterstock
Risikoen for brugen af atomvåben er den højeste i årtier. Foto: Shutterstock

"Risikoen for brug af atomvåben er den største i årtier"

Forsvar

13/06/2022 10:24

J. Bøgen

Det svenske forskningsinstitut i fred, SIPRI, forventer, at lagrene af atomvåben vil vokse de kommende år. Samtidig vurderer de, at risikoen for, at disse våben bliver taget i brug, er den største i årtier.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Verden er et farlig sted, og i de kommende år bliver det kun værre.

Det svenske forskningsinstitut i fred, SIPRI, forventer nemlig, at lagrene af atomvåben vil vokse de kommende år - for første gang siden slutningen af Den Kolde Krig.

Og som om det ikke var nok, vurderer forskerne også, at risikoen for, at de her våben bliver taget i brug, er på det højeste i årtier.

Det skriver SIPRI i deres årsbog for 2021.

De seneste års fald betyder ikke færre atomvåben

Forskerne skriver, at selvom Rusland og USA's samlede beholdning af atomsprænghovedet faldt i løbet af 2021, så er der ikke umiddelbart grund til at juble. Faldet skyldtes nemlig afviklingen af sprænghoveder, som allerede var fjernet fra militære kommandoer flere år tidligere.

Tværtimod vurderer forskerne hos SIPRI, at det samlede antal brugbare atomsprænghoveder i de to lande holdt sig relativt stabile i 2021.

"Der er klare indikationer på, at reduktionerne, der generelt har karakteriseret de globale atomvåben-arsenaler siden Den Kolde Krig, er ved at slutte," siger Hans M. Kristensen, der er Senior Fellow i SIPRI's program for masseødelæggelsesvåben og direktør for Nuclear Information Project at the Federation of American Scientists (FAS).

Hans kollega, Wilfred Wan, direktør for for SIPRI's program for masseødelæggelsesvåben, tilføjer:

"Alle stater med atomvåben er ved enten at udbygge eller opgradere deres arsenaler, og vi ser samtidig en skarpere atomretorik. Dette er en bekymrende udvikling."

En dyster fremtid for global sikkerhed og stabilitet

Det er 53. gang, SIPRI udgiver deres årsbog, men sjældent har udsigterne for den globale stabilitet været så dystre, som det bliver opsummeret:

"Forholdene mellem Verdens stormagter er blevet forringet yderligere i en tid, hvor både menneskeheden og planeten står overfor et hav af gennemgribende og presserende fælles udfordringer, der kun kan løses ved internationalt samarbejde," lyder det fra Stefan Löfven, der er formand for SIPRI's bestyrelse.

Og denne årsbog behandler altså verdenssituationen fra FØR Ruslands invasion af Ukraine ...

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.