Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Stoltenberg bekræfter: NATO-lande overvejer klargøring af atomvåben

Forsvar

17/06/2024 12:02

J. Bøgen

Han vil ikke gå i detaljer, men han bekræfter, at samtalerne finder sted.

NATO-landene overvejer at tage et antal atomvåben fra landenes lagre og gøre dem klar til operation.

Det fortæller NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, ifølge The Telegraph.

"Jeg vil ikke gå i operationelle detaljer om, hvor mange atomsprænghoveder der snakkes om, eller hvor de skal placeres, men vi er nødt til at tage snakken omkring de her problemstillinger. Det er præcis, hvad vi er i gang med," siger Stoltenberg.

Stigende trussel fra Rusland og Kina

Det er den stigende trussel fra ikke mindst Rusland, men også fra Kina, der har fået NATO-landene til at diskutere klargøringen af atomvåben.

Stoltenberg understreger, at NATOs mål er en verden uden atomvåben, men at så længe atomvåben faktisk eksisterer, vil NATO fortsætte med at være en nuklear alliance på grund af Rusland, Kina og Nordkorea.

Generalsekretæren forklarer også, at NATO-landene ønsker gennemsigtighed i disse diskussioner, og det er derfor, man taler så åbent om, at de faktisk finder sted.

Putins atomraslen

Den russiske præsidet, Vladimir Putin, har gentagne gange advaret om, at Rusland ikke vil tøve med at bruge atomvåben til at forsvare sig selv, hvis landets territoriale integritet er truet.

Rusland beskylder desuden USA og de europæiske lande for at skubbe Verden tættere på en atomkrig ved at yde støtte til Ukraines forsvar - ikke mindst, efter flere NATO-lande har givet Ukraine lov til at bruge vestligt donerede våben til at ramme russisk territorium.

Det er ikke ofte, NATO åbent taler om alliancens våbenarsenal, selvom det dog tidligere er blevet bekræftet, at der findes amerikanske atomvåben flere steder i europæiske lande.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.