Under den amerikanske præsident George W. Bush blev verden på mange måder ændret.
Han var præsident, da flyene ramte World Trade Center i 2001, han satte gang i invasionen af Irak, han introducerede begrebet "forberede forhørsmetoder" om den tortur, amerikanerne brugte i kampen mod terror.
Og så indtroducerede han udtrykket "Ondskabens Akse", der dækkede over de tre lande Iran, Irak og Nordkorea.
Årsagen til, at de tre lande blev udpeget, var deres stærkt USA-kritiske udenrigspolitik, men nu to årtier efter, er spørgsmålet, om de tre lande stadig udgør den famøse akse.
Og det gør de ikke, mener Weekendavisens udlandsredaktør, Anna Libak.
For godt nok er både Iran og Nordkorea stadig med i aksen, men hvor Irak er taget ud af ligningen, er to nye lande kommet til:
Kina og Rusland.
Det fortæller hun i et interview i Deadline på DR.
De forfærdelige fire
Vladimir Putin har i denne uge besøg af den nordkoreanske diktator Kim Jong-Un. Officielt er meldingen, at de to ledere skal diskutere landenes indbyrdes samarbejde, men stort set alle analytikere og eksperter mener, at der i stedet er tale om reelle forhandlinger om våbenleverancer fra Nordkorea til den russiske invasion af Ukraine.
Netop det møde skal, ifølge Anna Libak, ses som en investering i den nye alliance i "Ondskabens Akse".
"Der er en kvadrille af lande - det er Kina, Iran, Nordkorea og Rusland - som simpelthen har sluttet sig sammen. Man kunne genoplive det gamle ondskabens akse eller du kan kalde det de forfærdelige fire. Det er lande, som er overbevist om, at forudsætningen for at de styrkes, er, at Vesten svækkes," lyder det fra udlandsredaktøren i interviewet i Deadline.
Hendes vurdering lyder, at de fire landes alliance ganske enkelt går ud på at skabe en modpol til den vestlige verdensorden, og USA og Europa skal til at gøre noget for at forhindre, at de fire lande får succes med deres forehavende.
Libak mener blandt andet, at både USA og Europa skal ud og finde flere allierede, ligesom det er vigtigt at skelne mellem lande, der mener, at deres fremgang afhænger af Vestens nedgang.
Derfor handler det om at finde allierede i de lande, der måske ikke er ovenud lykkelige for den vestlige dagsorden, men som trods alt kan se, at verden bliver langt værre at leve i, hvis det bliver "Ondskabens Akse", der kommer til at svinge taktstokken.
