Rusland planlægger en storoffensiv, der skal falde sammen med et-årsdagen for krigen i Ukraine den 24. februar.
Sådan lød advarslen fra den ukrainske forsvarsminister, Oleksii Reznikov, ifølge det britiske medie, The Guardian.
Og når Reznikov kalder den frygtede offensiv for en storoffensiv, er det ikke en underdrivelse. Rusland mobiliserede nemlig 300.000 værnepligtige soldater i september 2022, og det vurderes, at kun halvdelen af disse soldater indtil videre er blevet sendt til Ukraine.
Derudover hævder Reznikov, at der sandsynligvis er tale om langt flere soldater, end russerne har meldt ud.
Baseret på ukrainske efterretninger og observationer nær grænsen mellem Ukraine og Rusland mener Reznikov nemlig, at det reelle antal soldater, der snart bliver sat ind i Ukraine, i virkeligheden er tættere på 500.000.
Et spørgsmål om hastighed
Når frygten for en ny storoffensiv fra russisk side fylder så meget lige nu, skyldes det både, at de mobiliserede russiske soldater, som endnu ikke er blevet sendt til Ukraine, sandsynligvis vil være markant bedre trænet og udrustet, end dem der blev sendt afsted umiddelbart efter mobiliseringen.
Samtidig har Vesten lovet at donere tæt ved 100 kampvogne til de ukrainske styrker, men de hårdtslående vogne er ikke klar til at blive indsat endnu - de skal nemlig gøres klar, og de ukrainske styrker skal trænes i at bruge det avancerede udstyr.
Derfor er der en frygt for, at russerne vil sætte ind med denne storoffensiv, inden ukrainerne får nye og mere slagkraftige våben til at skubbe invasionen tilbage.
Også den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskiy, advarer om, at et nyt russisk træk kan være på vej. I en tale onsdag aften sagde han, at de russiske styrker forsøger at opnå fremskridt, som de kan fremvise på et-års-dagen for invasionen.
Han gjorde også opmærksom på, at der er set øget aktivitet blandt de russiske styrker i den østlige del af Ukraine, som de sidste måneder har været præget en af fastlåst kamp mellem de to landes soldater.
Vil ramme i øst og ...
Reznikov siger, at offensiven sandsynligvis ville blive koncentreret i to områder: landets østlige og sydlige del.
Frygten for, at syden bliver angrebet hænger sammen med, at der er en direkte landforbindelse fra resten af Ukraine til halvøen Krim, som russerne annekterede i 2014.
Tidligere i krigen blev broen mellem Krim og Rusland, som er Putins prestigeprojekt, bombet, hvilket gjorde Ruslands muligheder for at forsyne halvøen markant sværere.
Samtidig vil det sandsynligvis blive betragtet som et markant tab af ansigt for den russiske top, hvis halvøen ender med at komme tilbage på ukrainske hænder.
Udviser beboere
Guvernøren i regionen Luhansk hævder, at rusisske styrker er i gang med at udvise beboere nær de russisk-kontrollerede dele af frontlinjen. Det skulle eftersigende ske for at forhindre indbyggerne i at advare de ukrainske styrker om, hvor der finder russiske troppebevægelser sted.
Efterretningseksperter og analytikere har længe antydet, at en fornyet offensiv sandsynligvis ville blive indledt af Rusland inden foråret. En stor del af kampene i landets østlige del har været i en tilstand af dødvande i mange uger, hvor begge sider angiveligt lider store tab.
Ukraines forsvarsminister var i Frankrig for at møde præsident Emmanuel Macron og sikre køb af luftforsvarsradarer. Han advokerede også for, at europæiske nationer skal sende F-16 kampfly til Ukraine - noget Macron sagde, at hans land ikke havde udelukket.
