Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

2,5 mia. kroners bøde til firmaet bag Oreo, Daim og Toblerone

Generelle nyheder

26/05/2024 17:20

J. Bøgen

Dommen er faldet i den langvarige sag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste kan af og til finde på at forkæle sig selv med nogle søde sager.

Milka, Toblerone, Daim eller Oreo kunne være en af de ting man ville forkæle sig med.

Men udover at de alle er snack-favoritter blandt danskerne har de også en anden ting til fælles: De produceres alle af chokoladegiganten Mondelez, som nu har fået afklaring i en langvarig sag med EU-Kommisionen.

EU-Kommissionen beskylder virksomheden for at have fordrejet konkurrencen og kunstigt forhøjet priserne på deres produkter.

Som følge heraf er Mondelez blevet pålagt en bøde på 337,5 millioner euro - det svarer til mere end 2,5 mia. kroner.

Det skriver tyske Tagesschau.

Har forhindret grænsehandel

Ifølge Kommissionens undersøgelser har Mondelez gennem årene systematisk forhindret grænsehandel mellem lande med forskellige prisniveauer. Det har gjort det muligt for virksomheden at opkræve højere priser og dermed skade de europæiske forbrugere.

Mondelez, producenten bag kendte mærker som Milka, Toblerone, Daim, Oreo og Philadelphia, er blevet afsløret i at have indgået 22 konkurrencebegrænsende aftaler mellem 2012 og 2019.

Disse aftaler og praksisser påvirkede alle EU-markeder og inkluderede krav om højere eksportpriser sammenlignet med hjemmemarkedspriserne.

"Denne ulovlige praksis gjorde det muligt for Mondelez at fortsætte med at opkræve højere priser for sine egne produkter, i sidste ende til skade for EU-forbrugere," sagde Europa-Kommissionen.

Sagen begyndte at tage form i januar 2021, hvor EU-Kommissionen indledte en officiel undersøgelse. Undersøgelserne afslørede, at Mondelez også nægtede at levere produkter til en tysk mægler for at forhindre videresalg af deres chokoladeprodukter i Østrig, Belgien, Bulgarien og Rumænien, hvor priserne var lavere end i Tyskland.

Mondelez' samarbejde med EU-Kommissionen og deres erkendelse af ansvar førte til en nedsættelse af bøden med 15 procent.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.