Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

61.382 er blevet optaget - disse 10 uddannelser kræver det højeste gennemsnit

Generelle nyheder

28/07/2023 09:11

J. Bøgen

Der var uden tvivl masser af neglebideri rundt i de danske hjem torsdag aften, inden beskederne blev sendt ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Natten til fredag kom mange tusinde unge nok lidt senere i seng end normalt.

De ventede nemlig på en afgørende besked fra det offentlige, som ville have indflydelse på deres liv de næste år.

Det var nemlig i nat, de håbefylde ansøgere til de videregående uddannelser i Danmark fik besked om, hvorvidt de var blevet optaget på deres drømmestudie.

Det blev da også til rigeligt med jubel ude i de danske hjem, da 61.382 fik besked om, at de var blevet optaget på en videregående uddannelse.

I den anden ende af skalaen har der nok også været nedadvendte mundviger og måske en tåre eller to, da knap 10.000 ansøgere fik besked om, at de ikke levede op til kvalifikationerne på det studie, de havde søgt om at blive optaget på.

Disse uddannelser krævede højest gennemsnit

Traditionen tro er nogle uddannelser bare mere eftertragtede end andre, og det viser sig især på det karaktergennemsnit, der kræves for at blive optaget på kvote 1, altså udelukkende på baggrund af karakterbladet.

Det laveste karaktergennemsnit, der giver mulighed for en plads på uddannelsen, kaldes adgangskvotienten. Den bruges af mange som et pejlemærke for, hvor højt et karaktergennemsnit man skal have for at komme ind på sin favorit-uddannelse.

De 10 uddannelser med den højeste adgangskvotient i 2023 er:

  • Design, Det Kongelige Akademi: 11,5

  • Design, Designskolen Kolding: 11,5

  • International Business, Copenhagen Business School: 11,4

  • Kommunikation, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Emdrup (vinterstart): 11,2

  • International Business and Politics, Copenhagen Business School: 11,1

  • Multimediedesign, Erhvervsakademi Aarhus: 11,1

  • Psykologi, Københavns Universitet: 11,0

  • Kommunikation, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus (sommerstart): 11,0

  • Molekylær Biomedicin, Københavns Universitet: 10,9

  • Arkitekt, Det Kongelige Akademi: 10,9

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.