Ni ud af ti danskere bliver kremeret, og et stigende antal får efterfølgende deres aske spredt over havet eller urnen nedsat på en skovbegravelsesplads.
Andelen, der vælger askespredning, er ifølge nye tal fra Danske Krematoriers Forening vokset til at udgøre 10,5 procent af alle kremerede i 2023, og inden for skovbegravelser vokser antallet af urnenedsættelser i skovbunden år for år.
"Interessen for skovbegravelser tager til i takt med, at flere får øjnene op for muligheden og reserverer et gravsted til fremtidig anvendelse. Fra 2022 til 2023 er antallet af urnenedsættelser i de danske skove steget med ti procent, og derudover ser vi også en markant stigning i antallet, der reserverer et gravsted, hvor de en dag ønsker at ligge," fortæller Jannik Ahlefeldt-Laurvig, der er stifter af Skovbegravelse Administration, som i samarbejde med skovejere landet over står for 20 skovbegravelsespladser fordelt over hele landet.
Ikke et fravalg af kirken
Selvom man måske kunne tro noget andet, så handler valget af hav eller skov ikke nødvendigvis om et fravalg af folkekirken.
Der føres ikke statistik for religiøst tilhørsforhold for de mennesker, der vælger askespredningen, men på skovbegravelsespladserne tilhører omkring to tredjedele af de nedsatte urner medlemmer af folkekirken.
"Cirka to ud af tre har været medlem af folkekirken, og det er omtrent samme fordeling som i befolkningen generelt. Vi har mange, der bliver bisat inden skovbegravelsen, og nogle gange er der også en præst med i skoven, hvor vi også har kisteceremonier," fortæller Jannik Ahlefeldt-Laurvig og tilføjer:
"Vi har ofte fået spørgsmålet om kirkens plads i forhold til skovbegravelserne og må konstatere, at valget af skoven ikke handler om et fravalg af kirken, snarere et tilvalg af naturen. Alle uanset religiøst tilhørsforhold kan få en urnenedsættelse og et urnegravsted på en skovbegravelsesplads."
Fakta
Fra man er fyldt 15 år, kan man tage stilling til, om man vil kremeres eller jordbegraves. Hvis man ikke selv tager stilling, er det op til de efterladte at blive enige om, hvad der skal ske.
I 1975 blev askespredning over havet en mulighed med en særlig tilladelse fra Kirkeministeriet. Siden 2005 er det tilstrækkeligt, at ønsket blot foreligge skriftlig.
I 2015 valgte 2822 at få deres aske spredt over havet, og i 2023 var det steget til 5282.
Fra 2008 blev skovbegravelser mulige i Danmark, og i 2014 åbnede den første skovbegravelsesplads i Kohaveskoven i Odense Kommune.
I 2018 åbnede den første skovbegravelsesplads i privatejet skov ved Stensballegaard Gods i samarbejde med Horsens Kommune. I den forbindelse blev Skovbegravelse Administration etableret.
Skovbegravelse Administration står i dag for i alt 20 skovbegravelsespladser i samarbejde med en række skovejere og de respektive kommuner. Der etableres flere løbende i hele landet.
En skovbegravelsesplads er et urnegravsted for minimum ti år. Der kan de fleste steder markeres med en mindeplade i A5- størrelse.
Alle uanset religiøst tilhørsforhold kan erhverve et gravsted på en skovbegravelsesplads.