Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Apotekerne advarer: Hold dig langt væk fra det

Generelle nyheder

11/03/2024 12:15

J. Bøgen

Det er både ulovligt og farligt!

Som det har været fremme i pressen den senere tid, er der et sort marked for salg af Ozempic og Wegovy.

Begge er receptpligtig medicin med samme indholdsstof, men hvor indikationen er henholdsvis diabetes og svær overvægt.

Medicinen bliver bl.a. i lukkede Facebook-grupper solgt til forbrugere, som ønsker at tabe sig, men som enten ikke kan få recept fra lægen, eller som ønsker at købe medicinen lidt billigere.

Apotekerforeningens formand Jesper Gulv Larsen påpeger, at det er ulovligt og advarer på det kraftigste mod at købe disse og i øvrigt også andre former for receptpligtig medicin andre steder end på apoteket:

”Vi må på alle måder advare folk mod at købe receptpligtig medicin illegalt og uden om apoteket. Dels skal man ikke tage receptpligtig medicin uden at blive fulgt af en læge. Dels er der meget strenge regler for, at Ozempic og Wegovy skal opbevares på køl. Og man kan ikke vide, hvordan medicinen har været opbevaret og hvor længe, når man køber den på det sorte marked. Og endelig har man ingen garanti for, at medicinen overhovedet er ægte. Det kan jo være en forfalskning.”

Eksempler på dødsfald

Der er således, både i Europa og USA, adskillige eksempler på, at forfalskninger af både Ozempic og Wegovy er blevet solgt på det sorte marked, og der har været tilfælde af dødsfald som følge af brugen af den forfalskede medicin.

Novo, der producerer de to lægemidler, advarer også om en stigning i antallet af forfalskninger. Det er man garanteret imod, når man køber medicinen på apoteket.

Her kontrolleres det automatisk via et stort europæisk IT-system, at medicinen ikke er forfalsket.

Konklusionen fra Jesper Gulev Larsen er, at man ikke kan vide, om den ulovligt solgte medicin virker og i givet fald hvordan - eller om man overhovedet kan tåle den. 

”Alene af disse grunde skal man holde sig langt væk fra illegal handel med medicin. Det er ikke alene ulovligt – det er også risikabelt, for man risikerer at sætte sit helbred på spil.”

Apotekerforeningen har i øvrigt ikke tidligere været ude for, at medicin, der hverken er afhængighedsskabende eller stærkt smertelindrende, i det omfang bliver solgt på det sorte marked og uden om apotekerne.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.