Træer vælter ud over veje, togafgange aflyses, havemøbler og gamle juletræer flyver rundt i landskabet.
Ja, stormen Floriane har virkelig fået tag i Danmark, og det går ikke stille for sig.
Faktisk er en bygning på Valdemarsgade i Vejle nu blevet så beskadiget af stormen, at et område omkring bygningen er blevet afspærret på grund af nedstyrtningsfare.
Det skriver Vejle Kommune på Facebook.
Omkørsel
Opslaget lyder som følger:
En ejendom på Valdermarsgade er beskadiget af stormen Floriane. Området er afspærret pga nedstyrtningsfare, og der arbejdes på stedet.
Derfor er vejen spærret for kørsel i østgående retning ved Vester Brogade og Valdemarsgade
Følg venligst skiltene for omkørsel på stedet.