Sprogø er meget mere end et sted, vi passerer kortvarigt, når vi krydser Storebælt. Det er også et levested for et væld af forskellige dyrearter som fugle, padder og insekter.
For at styrke biodiversiteten endnu mere har Sund og Bælt valgt at afsætte 10 millioner kroner til en række naturprojekter. Den første fase af projektet er nu gået i gang og involverer etableringen af både en ø, en sø og en faunapassage på Sprogøs nordlige del.
Projekterne er et vigtigt skridt i Sund og Bælts arbejde med biodiversitet, fortæller Ditte Marie Hjort, der er projektansvarlig i Sund & Bælts afdeling for bæredygtighed.
"Sprogø er placeret i et Natura 2000-område, hvilket betyder, at der er naturtyper og dyr, som kræver en særlig bevaringsindsats. Og med disse tiltag styrker vi indsatsen ved blandt andet at give en række fuglearter bedre betingelser for at yngle."
Naturprojekterne udspringer af arrangementet Naturens Døgn, der blev afholdt i forbindelse med Storebæltsbroens 25-års jubilæum sidste sommer. Her var 33 eksperter indenfor natur og biodiversitet samlet for at komme med innovative løsninger, der kan forbedre biodiversiteten omkring Storebæltsbroen. Det er disse idéer, der nu er blevet forvandlet til konkrete tiltag.
Tiltagene skal godkendes af de ansvarlige myndigheder, som lige nu behandler sagen. Derfor kan der opstå ændringer eller justeringer.
En ø med flere muligheder
Et af tiltagene er etableringen af en ny ø på op til 1.000 m2. Øen etableres i Dybsø på tippen af Ny Sprogø og forventes at bidrage til flere steder, hvor split-, fjord-, hav- og dværgternerne kan bygge reder. Og det er væsentligt for netop disse fuglearter, fortæller Ditte Marie Hjort.
"Ternerne er alle beskyttede fuglearter, som kun yngler uforstyrrede steder. Med etableringen af den nye ø, øger vi mængden af steder, de kan bygge redde, hvilket forventeligt vil øge bestanden."
Udover øen etableres der også to faunapassager, som skal sikre særligt edderfugleungers passage fra reden på land hen over kystsikringen og ud i havet. Og så skal en ny sø give den sjældne, grønbrogede tudse bedre betingelser til at formere sig.
Alle tiltagene bliver etableret med materialer, der allerede findes på Sprogø. Overskudsjord fra udgravning af søen vil, sammen med sten fra Sprogø, blive brugt til at etablere øen. På den måde reduceres ressourcebehovet, da der ikke er behov for at hente materialer uden for Sprogø.
Arbejdet forventes at gå i gang i efteråret 2024, ligesom der i de kommende år sættes gang i andre naturprojekter.
Fakta
Naturprojekterne understøtter Sund og Bælts bæredygtighedsstrategi, hvor målet blandt andet er at skabe et positivt aftryk på natur og biodiversitet gennem naturpleje.
Sund & Bælt har igennem de seneste ca. 25 år forvaltet arealerne på Sprogø ud fra et ønske om at bevare de biologiske værdier på det oprindelige Sprogø og opnå god kvalitet på Ny Sprogøs naturarealer.
Siden forbindelsen stod færdig, er der sket en generel positiv udvikling af naturen, og Sund & Bælts naturpleje har bidraget væsentligt til denne udvikling.
Storebæltsforbindelsen og Sprogø er placeret i et Natura 2000-område, der er kendetegnet ved at rumme særlige naturtyper eller dyr, som kræver en særlig bevaringsindsats. Det omfatter bl.a. den sjældne, grønbrogede tudse og en række fuglearter som den sjældne splitterne.
Kort: Sund & Bælt
