Foto: OK
Foto: OK

Diesel fyldt i benzintank på tankstation: OK efterlyser 40 kunder, der kan være berørt

Generelle nyheder

03/04/2024 05:32

J. Bøgen

OK påtager sig ansvaret for eventuel udbedring som følge af fejlen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

OK fyldte mandag ved en fejl en mængde diesel i blyfri 95-tanken på OK-tankstationen på Skovvej 3 i Havdrup 4622

Blandingen skete mandag d. 1. april klokken 08.00, da en chauffør skulle fylde tankene. Vi opdagede fejlen i dag klokken 08.10, hvorefter tankstationen blev lukket.

OK er nu i gang med at rense tanken.

"Det er meget beklageligt, at vi har lavet en fejlleverance. Der er tale om en menneskelig fejl. Det er vi selvfølgelig kede af," siger Rasmus Boserup, kommunikationschef i OK, der påpeger, at de kunder, der har tanket diesel og oktan 100 ikke er berørt.

Vil gerne høre fra kunder

OK er nu ved at kontakte de kunder, der har tanket blyfri 95 i tidsrummet, og som har betalt med OK’s kontokort.

Ca. 40 tankninger er foretaget med andre betalingsmidler end OK´s kontokort. Disse kunder har OK ingen mulighed for at kontakte direkte.

Derfor opfordrer OK disse kunder til at kontakte OK på telefon 70 10 20 33, hvis de har oplevet problemer med motoren.

"Såfremt eventuelle motorproblemer kan relateres til ovennævnte produktblanding, påtager OK sig ansvaret for udbedring af skaden," siger Rasmus Boserup.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.