Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

DMI advarer: Her kan man få "voldsomt vejr" i dag

Generelle nyheder

24/09/2024 08:13

J. Bøgen

Husk varmt tøj og paraply.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi er kun en lille uge fra at gå ind i årets anden efterårsmåned, men efterårsvejret, som vi kender/frygter det har egentlig ikke været så fremtrædende endnu i løbet af september.

Det ændrer sig imidlertid nu, for temperaturerne tager et mærkbart dyk, solen skærmes af skyer, og så kan dele af landet også godt indstille sig på regn.

Meget regn.

Kategori 1-varsel

DMI har således udsendt et kategori 1-varsel om "voldsomt vejr", fordi Sjælland og Lolland-Falster bliver ramt af kraftig regn og lokale skybrud i løbet af i dag.

Årsagen er, ifølge DMI, at der kommer til at ligge en koldfront over Sjælland og Lolland/Falster en stor del af dagen. Regnen kommer fra syd op over området og ventes at fortsætte til ud på aftenen.

Vejrmodellerne svinger i forhold til både placering af nedbøren samt mængderne, men DMIs meteorologer forventer, at koldfronten også vil give perioder med langvarig og kraftig nedbør. Nogle steder ventes der således mindst 24 mm seks timer.

Endelig er der også en risiko for, at det ikke "bare" bliver en våd dag med kraftig regn. Der er nemlig også en risiko for lokale skybrud, som er mindst 15 mm på 30 minutter.

DMI forklarer videre, at når modellerne svinger så meget, som de gør, kan det sagtens tænkes, at man nogle steder ikke får de store nedbørsmængder, mens man andre steder vil kunne få mellem 25 og 30 mm i løbet af i dag.

Screenshot: DMI kl. 7.44, tirsdag d. 24/9

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.