Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

DMI melder ud: Denne dag kommer solen tilbage

Generelle nyheder

05/05/2024 10:38

Kathrine Frich

Varmen vender dog ikke helt så stærkt tilbage.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vejret har de sidste par dage vist sig fra sin bedste side med solskin og op til 20 graders varme.

Men nu er et lavtryk trukket op over Danmark.

Det skriver DMI

Lavtryksvejr

Lavtryks-vejr betyder desværre overskyet og regn.

Søndagen starter med skyer i syd, mens de nordlige egne starter med tåge. Skyerne breder sig mod nord og vil i  løbet af formiddagen dække hele landet.

Der kommer perioder med regn eller bygeagtig regn. Igennem dagtimerne i dag ventes der at falde 3-10 mm, men det sydlige og vestlige Jylland kan få noget mere, nemlig 15-25 mm. I løbet af dagen tynder det ud i regnen, først i den sydlige del af landet.

Natten til mandag og igennem mandagen vil der stedvis komme lidt regn og byger

Tirsdag sker det

Lavtrykket er desværre flere dage om at trække væk, så ikke før tirsdag kommer solen frem igen.

Men selvom solen vender tilbage gør varmen det ikke helt.

I de sydvestlige egne vil der tirsdag først på dagen være skyet, ellers tørt med nogen eller en del sol.

Temperaturerne bliver op mellem 11 og 16 grader og svag til jævn vind fra omkring øst.

Om aftenen og natten tørt og mest klart vejr, men i løbet af natten bliver det mere skyet i Jylland. Temp. ned mellem 2 og 9 grader, koldest i de østlige egne, dog mildere ved kysterne. Vinden bliver svag til jævn fra omkring syd.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.