Andelen af 16-64-årige på offentlig forsørgelse var i 2022 på sit laveste niveau siden 1977. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
”Det lave antal offentligt forsørgede slår en tyk streg under, at Danmarks økonomi har det godt. Danskerne står i stor stil til rådighed for arbejdsmarkedet,” siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Drevet af de ældre
Op igennem 1990’erne og frem til finanskrisen var faldet særligt markant blandt de unge og dagpengemodtagerne. Her var faldet i antallet af overførselsmodtagere drevet af et langvarigt opsving og udbredelsen af aktive arbejdsmarkedspolitikker, som reducerede ledigheden betydeligt.
Efter 2008 har det især været de ældre, der har drevet faldet. Det hænger blandt andet sammen med afskaffelsen af efterlønnen, men den generelle stigning i seniorers arbejdsevne og de stærke konjunkturer har også betydning.
”Der er mange forskellige drivkræfter bag den udvikling vi har set. Det var især vigtigt, at man indførte den aktive beskæftigelsesindsats i 1990’erne. Det er alfa og omega, at vi ikke svækker den. Og så viser tallene, at gode konjunkturer kan give folk varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er den mest effektive socialpolitik,” siger Jon Nielsen.
”Den kraftige forringelse af efterlønnen er også en del af forklaringen bag, at færre får offentlige ydelser. En dårligere social sikkerhed og dårligere tilbagetrækningsmuligheder er i et vist omfang bagsiden af den lavere andel af offentligt forsørgede,” siger Jon Nielsen.
Analysens hovedkonklusioner:
Andelen af 16-64-årige, som er på offentlig forsørgelse, var historisk lav i 2022. I alt 15,9 procent var på offentlig forsørgelse. Det er det laveste niveau siden 1977. Andelen toppede i 1995, hvor den lå på 25,7 procent i 1995. I 2008 – ved indgangen til finanskrisen – lå andelen på 19,4 procent.
Fra 1995 til 2008 var faldet især drevet af et fald i antallet af dagpengemodtagere. Faldet kom alle aldersgrupper til gavn, men viste sig især blandt de unge. I 1990’erne var det især det langvarige opsving og indførslen af bl.a. aktiv arbejdsmarkedspolitik, der drev faldet. Samtidig har øget uddannelsesaktivitet skubbet på faldet, da SU-modtagere ikke indgår i opgørelsen af offentligt forsørgede.
Siden 2008 har seniorerne stået for det meste af faldet i andelen af offentligt forsørgede, og især andelen af efterlønnere er faldet. Det hænger ikke mindst sammen med efterlønsindgrebet i 2011, men skyldes også en generel stigning i seniorers arbejdsevne og fremgang i beskæftigelsen.
