Det danske monarki har siden 1600-tallet været et såkaldt arvekongedømme, hvor kongemagten er faldet i arv ved regentens død.
Tronfølgeloven fra 1953 fastsætter således, at den danske trone nedarves inden for Christian 10.s og Dronning Alexandrines efterslægt.
Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.
Indtil 1953 kunne kun mandlige efterkommere af kongen arve tronen. Det blev der ændret ved i 1953, hvor det efter en folkeafstemning blev fastsat, at også kvindelige efterkommere skulle kunne arve tronen, men dog sådan at mandlige efterkommere skulle have forrang.
Det var ændringen af tronfølgereglerne i 1953, der banede vejen for, at H.M. Dronningen kunne overtage tronen efter sin far Frederik 9.s død den 14. januar 1972.
Ved den seneste ændring af tronfølgeloven i 2009 blev der gennemført ligestilling i tronfølgen. Det betyder, at tronen nu falder i arv til regentens ældste barn – uanset køn.
En særlig situation
I Danmark har traditionen hidtil været, at tronskifte skete ved regentens død, sådan som det senest var tilfældet i 1972. I disse tilfælde sker tronskiftet i det øjeblik, regenten dør.
Det kommende tronskifte vil være anderledes. Her vil tronskiftet først indtræffe under mødet i Statsrådet i det øjeblik, hvor Dronningen har underskrevet en erklæring om sin abdikation.
H.K.H. Kronprinsen vil således ankomme til Christiansborg Slot som kronprins og forlade det som konge.
Tilsvarende vil H.K.H. Kronprinsessen ankomme som kronprinsesse og tage derfra som dronning. H.K.H. Prins Christian forlader Christiansborg Slot som kronprins (tronfølger).
Ved tronskiftet overtager den nye regent alle de funktioner, der efter grundloven påhviler statsoverhovedet.
