Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

DSB med tilbud: Gør en god gerning og få et MiniCruise og 200 point

Generelle nyheder

25/09/2024 10:32

J. Bøgen

Er det noget, der kunne lokke dig til at deltage?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

DSB og Røde kors er gået sammen om at gøre noget for sårbare børn og voksne - både i Danmark og udlandet.

I forbindelse med Røde Kors' landsindsamling søndag d. 6. oktober, vil DSB nemlig gerne belønne de DSB Plus-medlemmer, der vil sætte dagen af til at samle ind for Røde Kors.

Derfor har DSB sendt en mail ud til deres plusmedlemmer, hvor de opfordrer til, at man melder sig som indsamler senest d. 4. oktober.

Og hvis det ikke er nok med det faktum, at man gør en god gerning, så er DSB også klar med en række gaver til de, der vælger at bruge søndagen på at samle ind.

200 point

I mailen står der nemlig, at DSB giver alle, der melder sig som indsamler via linket i den tilsendte mail, 200 point til deres DSB Plus-konto.

Pointene kan bruges som valuta i 7-Eleven på banegårde rundt om i Danmark, og de 200 point rækker faktisk ganske langt, når man ser på, hvad de forskellige ting koster:

  • Te, stor/lille: 50 point

  • Filterkaffe_ lille: 50 point, stor: 100 point

  • Taquito: 73 point

  • Pølsehorn alm. str.: 73 point

  • Jumbosnegl: 93 point

  • Slush ice el. shake, alle varianter, stor: 93 point

  • Croissant, alle varianter: 100 point

Gratis MiniCruise til alle indsamlere

Er du ikke DSB Plus-medlem, er der dog stadig også noget af gulerod til dig, der gerne vil samle ind d. 6. oktober.

Alle indsamlere får nemlig et MiniCruise til Oslo for 4 personer. Cruiset er sponsoreret af DFDS.

Når du tager på Minicruise, er du væk i to dage. Afrejsetidspunktet er om eftermiddagen med ankomst i Oslo morgenen efter. Herefter har du det meste af dagen til at opleve Oslo, inden du står på færgen og sejler retur. Tager du fx. afsted en onsdag eftermiddag, er du hjemme fredag formiddag.

Du kan læse mere om DSBs samarbejde og MiniCruiset på Røde Kors' hjemmeside her.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.