Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Fagforening bekymret: Ambulancer bliver underbemandet pga. økonomi

Generelle nyheder

18/03/2025 10:08

J. Bøgen

Reddernes Fagforening er bekymret over Ambulance Sjællands manglende bemanding af næsten hver 10. ambulance. Ambulancechefens interne meddelelser viser, at økonomiske prioriteringer påvirker ambulanceberedskabet, hvilket øger presset på personalet og kan føre til øget redderafgang. Fagforeningen opfordrer til politisk handling og dialog.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Reddernes Fagforening er, på vegne af foreningens medlemmer og borgerne i Region Sjælland, stærkt forargede over de afsløringer der er gjort i TV2 Øst d. 13/3, ift. de afsløringer der viser at næsten hver 10. ambulance har været ude af drift i Ambulance Sjællands levetid.

I indslaget, som du kan se her, bliver det afsløret, at det ikke er lykkedes Region Sjælland at få ansat nok personale til at bemande alle ambulancer i det et år gamle Ambulance Sjælland.

Fagofreningen hæfter sig dog ved Konstitueret Præhospital Direktør, Karina Jensens, udtalelse: ”…Vi gør jo, som jeg siger, alt hvad vi kan for at få dækket med vikarer, og på den lange bane handler det om at vi får vores elever færdige”.

Reddernes Fagforening kan via en intern meddelelse, udsendt til ambulancepersonalet i Ambulance Sjælland af ambulancechef, Rasmus Rydahl, dokumentere at denne påstand ikke er rigtig.

Fravalg af bemanding

Ambulance Sjælland har systematisk opgivet at få dækket ambulancevagter på baggrund af økonomi, og man har derfor fravalgt at bemande ambulancer der i sidste ende kan betyde forskellen mellem liv og død for borgerne i Region Sjælland.

Herudover lægger dette et øget pres på de af vores medlemmer der bemander de resterende ambulancer, hvilket i sidste ende betyder et dårligere arbejdsmiljø.

Redernes Fagforening frygter at dette kan blive en medvirkende faktor til at ambulancereddere forlader, ikke bare Ambulance Sjælland, men hele branchen, hvilket forværrer udfordringerne med reddermangel på kort og langt sigt.

Ret alvorligt blik mod ledelsen

Fagforeningen håber, at politikerne i Region Sjælland vil kigge alvorligt på ledelsen af Ambulance Sjælland og korrigere eventuelle forkerte økonomiske prioriteringer, således at grundydelsen, ambulancerne på gaden, kommer til at blive bemandet mest muligt, når det er muligt.

Reddernes Fagforening understreger, at man er meget åben for dialog med Region Sjælland ift. råd og vejledning om hvorledes man kan forsøge at få nogle af de mange reddere, der ellers har forladt branchen, tilbage, og fastholde de nuværende ambulancereddere i deres ansættelser.

Mest Læste

Annonce