Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Glæd dig: Her kan vi få 27 grader og masser af sol

Generelle nyheder

17/07/2024 06:05

J. Bøgen

Hold ud!

Det sædvanlige omskiftelige sommervejr. Så kort kan vejrudsigten for de kommende dage faktisk beskrives.

Allerede i dag er der en frontpassage med både skyer, byger og sol, der skal ind over landet, men der er trods alt lidt lys for enden af tunnellen.

For selvom både i dag og i morgen bliver lige til at smide i skraldespanden, så tyder noget på, vi får noget, der i hvert fald minder om sommer i weekenden.

Onsdag

Ifølge DMI betyder fronten, der skal ind over landet, at vi får en skyet dag med spredte byger.

Der vil dog også komme lidt eller nogen sol i ny og næ, og tempeaturerne holder sig mellem 17 og 21 grader på sit højreste.

I aften bliver det imidlertid tørt med nogen sol, og i nat får vi klart vejr med temperaturer ned mellem 11 og 16 grader.

Torsdag

I morgen bliver en tør dag med lidt eller nogen sol, og stedvist endda med en del solstråler.

Temperaturerne når op mellem 17 og 22 grader, men i Nordjylland kan det føles koldere på grund af stedvist hård vind.

Torsdag aften fortsætter det tørre vejr med sol, og natten til fredag bliver overvejende klar med temperaturer ned mellem 10 og 15 grader.

Fredag

Nu kommer vi så til det, der begynder at blive spændende!

Fredag byder nemlig på tørt vejr med lidt eller nogen sol og temperaturer op mellem 20 og 25 grader.

Fredag aften fortsætter med at holde tør, og der vil også komme lidt sol ind imellem, inden natten til lørdag byder på vekslende skydække og temperaturer mellem 13 og 18 grader.

Weekenden

Jo længere frem i tiden, vi kigger i vejrudsigten, jo mere usikker er den jo som bekendt.

Når det så er sagt, er der noget, der tyder på, at lørdag bliver den dag i uge 29, vi virkelig skal se frem til!

Den ser nemlig ud til at blive solrig med temperaturer op mellem 22 og 27!

Søndagen vil også holde sig lidt deroppe ad i forhold til temperaturer (mellem 20 og 25 grader), men i løbet af ugens sidste dag, kommer der regn og byger ind over landet.

Mest Læste

Annonce