Foto: Screenshot kl. 11, sat24.com
Foto: Screenshot kl. 11, sat24.com

Tag tidligere hjem: Sommerstorm kan skabe kaos i eftermiddag og aften

Generelle nyheder

05/07/2023 11:00

J. Bøgen

Holland er lige nu ramt af stormen, og her rådes borgerne til simpelthen ikke at bevæge sig ud.

Normalt er storme noget, vi forbinder med efterår og måske vinter.

Ikke desto mindre kan Danmark i dag blive ramt af en vaskeægte sommerstorm ved navn Poly.

Her til morgen befinder stormens øje sig over Holland, og det har skabt reelt kaos i det lille land.

Den store lufthavn Schiphol er nødt til at holde flyene på jorden, hvilket har resulteret i mere end 300 aflysninger og forsinkelser.

Faktisk er dele af Holland så hårdt ramt, at myndighederne har udsendt et "code red"-varsel, hvilket er det højeste alarmniveau, landet overhovedet har.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Kan blive rigtig voldsomt

DMI har indtil videre ikke udsendt varsler om andet end risiko for torden, hagl og lokale skybrud, men TV 2 Vejret her udsendt varsler omkring de kraftige vindstød, der ventes at ramme Danmark.

For Samsø, Vadehavet, Det Sydfynske Øhav samt Lolland, Falster og Møn er der udsendt varsel for vindstød af stormstyrke i perioden onsdag klokken 16 til torsdag klokken 02.

For Fyn og Sjælland er der varslet generelt kraftige vindstød op til stormende kuling, og det varsel gælder helt til torsdag formiddag kl. 10.

Grunden til, at det kan blive rigtig farligt med disse vindstød, er, at grenene på træerne ikke er nøgne, som de plejer at være, når vi bliver ramt af efterårsstorme. I steder er der masser af blade, som vinden langt nemmere kan gribe fat i, og det kan altså føre til både flyvende grene og væltede træer.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.