Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

I seng med fjenden? Samarbejde mellem bagere og REMA 1000 er blevet en succes

Generelle nyheder

31/08/2024 19:14

Maria K.

Det startede for 10 år siden

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er nu 10 år siden, at Bavinchi rykkede ind hos REMA 1000, hvor det er blevet en succes – ikke kun for kunderne, men også for de mange selvstændige bagere, der tog kampen op mod bake off.

Det skriver KonditorBager i en pressemeddelelse.

For 10 år siden blev en skæv idé skabt af REMA 1000 og KonditorBager, der er ejet af bagermestre rundt i hele landet. Sammen ville de tage kampen op mod bake off og sælge frisk håndværksbagerbrød i discount. I dag har det bevist sit værd som landets mest udbredte håndværksbagerkoncept.

– I bagerbranchen var der i starten tvivl om, hvorvidt man kunne tjene penge på det, og nogle udfordrede os endda på, at det var at gå i seng med fjenden. Men vi havde blikket på kunderne og flyttede med dem ind i supermarkederne, og samtidigt stadig bevarede vi den lokale håndværksbager, lyder det fra Morten Lapholm, der er direktør i Bavinchi, som konceptet blev navngivet.

Oprindeligt var det fem energiske bagere, der startede konceptet, og efterfølgende fik de en masse kollegaer med på at sælge til alle landets REMA 1000 butikker. De fem bagerier eksisterer alle i dag og vidner om, at den selvstændige bager stadig kan eksistere.

– I mange byer har man over de seneste mange år set bagere dreje nøglen om, men der er stadig rigtig stor efterspørgsel på det gode bagerhåndværk – det har bare flyttet adresse. Mens bagerbutikkerne over mange år er svundet ind, har vi grebet mulighederne og fulgt med kunderne, og salget er gået forrygende fra første dag, siger Morten Lapholm.

Giver bagermestrene en ny plads

Bagerbranchen har forandret sig over de seneste ti år, hvor en del små forretninger er forsvundet, mens de større er blevet større. Her lander Bavinchi som en hybrid ved at være ’de store’ i kraft af summen af de mange små, med selvstændigt dna og faglig stolthed, og det er ifølge direktøren essentielt for succesen, men også for samarbejdet med REMA 1000.

– Vores bagere er individuelle forretningsdrivende med hver deres CVR-nr, hvor vi sammen bliver gode og skaber muligheder i fællesskabet. Det var og er vigtigt for REMA 1000 at støtte de mindre virksomheder såsom bagere, fordi de også er en samling af selvstændige købmænd. Det er med til at gøre samarbejder stærkt, at vi deler visionen om at styrke de små selvstændige, forklarer Morten Lapholm.

Forandring på vej de næste ti år

Ti års succes betyder dog ikke, at bagermestrene læner sig tilbage og hviler på laurbærrene.

– Der er ingen, der ved, hvor branchen eller bagerfaget er henne om ti år. Men det vi ved er, at den selvstændige bager skal blive ved med at udvikle sig og være der, hvor kunderne er. Vores bagermestre står tidligt op hver dag, og jeg er stolt over at se, de driver lønsomme virksomheder med lokale arbejdspladser i respektfuld forening med REMA 1000, siger Morten Lapholm.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.