Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Indføres i det nye år: Fremover kan disse bilister køre med grønt blink

Generelle nyheder

04/07/2024 13:00

J. Bøgen

Det er dog ikke alle, der synes, det er en god ide.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når det gælder hjertestop, er tid en afgørende faktor.

Det er årsagen til, at der hænger så mange hjertestartere rundt om i landet, og at tusindvis af danskere har meldt sig såkaldte hjerteløbere. Det vil sige, at de får besked på deres telefon, hvis der er meldt et hjertestop inden for en vis radius.

Derefter bliver man som hjerteløber guidet hen til den nærmeste hjertestarter, så man kan samle den op på vejen hen til det sted, hvor hjertestoppet er meldt.

Men hvis man for eksempel er ude i de tyndere befolkede områder, kan det være nødvendigt at tage bilen for at nå frem i tide. Det kan imidlertid give nye problemer i form af trafik og lignende.

Det skal et nyt forsøg dog lave om på.

Grønt lys på vej

Transportminister Thomas Danielsen (V) fortæller til TV MidtVest, at frivillige hjerteløbere fra næste år må køre med grønt blink i bilen, hvis de er på vej til at assistere ved et formodet hjertestop.

Formålet med forsøget er at se, om det gør det lettere for hjerteløberne at nå frem, og derved øge chancen for at redde liv.

Hjerteløberne skal selv betale for blinket, der kun må bruges i livreddende situationer. Blinket er ikke et grønt lys til at overtræde færdselsloven.

Frygter konsekvenser

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for det nye forsøg.

Forhandlingssekretær i 3F Transport, Flemming Overgaard, siger til TV MidtVest, at han frygter, det grønne blink vil udvande det blå blink.

Generelt er han bekymret for at give civile muligheden. Det er nemlig noget særligt at køre med blink, og hvis man i forvejen er pulsen oppe og ikke har erfaring med at køre med blink, kan det føre til, at nogle laver dummer beslutninger i trafikken.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.