Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Regnvejr på vej - sådan bliver Danmark ramt

Generelle nyheder

20/02/2025 10:11

J. Bøgen

Det bliver første omgang regn siden d. 27. januar.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi har endnu ikke fået noget egentligt regnvejr i februar 2025.

Faktisk har vi blot fået 2,8 milimeter nedbør på landsplan, men det kommer til at ændre sig nu.

Ifølge TV 2 Vejret er der nemlig et regnvejr på vej mod Danmark, som vil tage til i intensitet, inden det rammer de danske kyster.

Torsdag morgen er det godt nok kun et frontsystem med spredte byger, men vi kan godt indstille os på noget mere vand fra oven.

Her bliver det vådest

Prognoserne er stadig usikre, men som det ser ud nu, vil det nordvestlige Jylland få mest regn med op til 12 milimeter.

De sydøstlige egne af landet kan derimod godt undvære paraplyen, da der har kun ventes et par milimeter.

Om aftenen og natten bevæger varmfronten sig videre mod øst, og den ventes at ligge lige øst for Bornholm fredag morgen, skriver DMI.

Det betyder så også, at vejret tager et markant skifte i forhold til de første dage af ugen.

Op til 10 graders varme

Fredag vil der nemlig være skyer, dis og stedvis tåge landet over, og der kan stadig også komme lidt regn.

Til gengæld tager temperaturerne også et gevaldigt nøk op og vil ligge mellem 2 og 10 graders varme, lunest i Jylland.

Vinden ventes dog også at friske lidt op.

Mest Læste

Annonce