Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

IT-fejl: Styrelse har udbetalt 37 mio. kroner for meget

Generelle nyheder

28/02/2024 10:19

J. Bøgen

Ups ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En fejl i det it-system, der beregner lærepladstaxametertilskuddet til erhvervsuddannelserne, betyder, at der er blevet udbetalt for meget i tilskud til nogle erhvervsskoler.

Det er Styrelsen for It og Læring blevet opmærksom på i forbindelse med indførelsen af et nyt it-system, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Der er blevet udbetalt cirka 37 millioner kroner for meget i taxametertilskud til 48 erhvervsskoler i 2022. Det svarer til ca. 10 procent af de samlede udbetalte lærepladstilskud.

Bliver modregnet fra marts

Den ukorrekte udbetaling af lærepladstaxametertilskuddet skyldes en fejl i det it-system, som beregner lærepladstaxametertilskuddet til erhvervsuddannelserne.

Det er Styrelsen for It og Læring, der står bag it-systemet, blevet opmærksom på, efter at styrelsen har taget et nyt it system i brug til registrering af uddannelsesaftaler. 

På den baggrund vil nogle institutioner fremover få udbetalt et mindre tilskud, end det hidtil har været tilfældet. Ændringen træder i kraft fra næste planlagte udbetaling i marts 2024.

Skal ikke betale tilbage

Der vil ikke ske opkrævning af udbetalte tilskud bagud i tid.

”Vi har i forbindelse med et nyt it-system opdaget en fejl i beregningerne af lærepladstaxametertilskud til erhvervsuddannelserne, og det retter vi op på med det samme. Fejlen indebærer, at nogle skoler har modtaget for mange penge. Vi beklager meget de udfordringer, som dette giver erhvervsskolerne,” siger direktør for Styrelsen for It og Læring Stine Hegelund Bertelsen. 

Styrelsen for It og Læring vil fra næste udbetaling i marts sikre, at der ikke udbetales tilskud, som der ikke er hjemmel til.

I dag kan erhvervsskoler og andre institutioner, der er godkendt til udbud af en eller flere erhvervsuddannelser, få et lærepladstaxametertilskud, når en elev indgår en uddannelsesaftale.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.