Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Køb en ekstra paraply: Våde dage i vente frem til weekenden

Generelle nyheder

14/08/2024 06:04

J. Bøgen

Så kender vi den danske sommer anno 2024 igen ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det startede eller så godt ...

Efter en mandag med masser af sol og rigtig sommerfølelse, begyndte det at gå den gale vej i store dele af landet i går - og det er desværre et udtryk for, hvad vi har i vente de næste dage.

For ifølge DMI er vi ikke færdige med risikoen for regn og torden. Slet ikke.

Onsdag

I dag står den vestlige del af landet på til skyer med regn eller byger, der lokalt kan være med hagl og torden, samt kraftige vindstød.

I de østlige egne får man til gengæld nogen eller en del sol, til dels sløret solskin, men man risikerer også at blive ramt af enkelte byger.

Temperaturerne når til gengæld op mellem 20 og 28 grader, køligst i nordvestlige Jylland.

I aften og natten til torsdag bliver det letskyet til skyet, og der vil stedvist stadig være risiko for regn eller byger, lokalt også med torden. Temperaturerne ryger ned mellem 14 og 20 grader.

Torsdag

I morgen tidlig er det den østlige del af landet, der står op til stedvis regn eller byger.

I løbet af dagen klarer det dog op ogbliver mest tørt med nogen sol og til dels sløret solskin de fleste steder.

Temperaturerne holder sig stadig i den højere ende i forhold til, hvad vi har været vant til denne sommer, nemlig mellem 20 og 25 grader.

Natten til fredag bliver det efterhånden skyet med regn i den vestlige og nordlige del af landet, og temperaturerne dykker til mellem 15 og 20 grader.

Fredag

Inden weekenden skal vi have overstået en overvejende skyet dag, hvor der vil være perioder med regn.

Først kommer der dog nogen sol på Bornholm og efterhånden opklaring i den nordvestlige del af landet.

Dagtemperaturerne når op mellem 19 og 23 grader, inden de om natten ryger ned mellem 11 og 18 grader, varmest mod øst.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.