Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Komplet skifte: Sådan bliver vejret i weekenden

Generelle nyheder

08/12/2023 06:02

J. Bøgen

Det må siges at være noget ganske andet end de seneste uger!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter et par uger med isdøgn, masser af sne og glatte veje stort set over alt, tager vejret sig en drejning her i slutningen af ugen.

Fredag bevæger en varmfront med blandede nedbørsformer sig nemlig op over Danmark fra sydvest.

Herefter bevæger nye fronter sig indover Danmark fra vest og sydvest, med nedbør der mest vil falde som regn.

Det betyder, at sneen sandsynligvis vil forsvinde i løbet af weekenden, men det betyder ikke, vi slipper for glatte veje.

Fredag

Ifølge DMI byder fredag på overskyet vejr, og selvom vi starter med tørvejr de fleste steder, vil der i løbet af eftermiddagen og aftenen komme nedbør fra sydvest. Det kan være både våd sne, slud og regn.

Med temperaturer fra nær frysepunktet til 3 graders varme, og let til frisk vind fra sydøst, ved kysterne stedvis hård vind, er der risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, og det bliver særligt udfordrende fredag aften og natten til lørdag.

Her bliver det nemlig både skyet og diset, og ud på natten kan der stedvis dannes tåge, måske rimtåge, særligt i de sydvestlige dele af landet.

Temperaturerne tager et lille skridt ned til mellem 1 grads frost og 2 graders varme, så det kan blive lumsk at køre på vejene.

Lørdag

Weekendens første hele dag bliver skyet og diset og vil have perioder med stedvis regn eller slud fra sydvest. Der kan også forekomme tåge flere steder, især i den sydlige del af landet.

Til gengæld slipper vi for dagsfrost, da temperaturerne vil ligge mellem 1 og 5 graders varme. Da vinden bliver let til frisk fra sydøst, er der altså chance for at få en relativt mild dag, hvis man skal udendørs.

Natten til søndag bliver overskyet og med udbredt regn, som vil skylle det sidste af sneen væk. Særligt fordi temperaturerne vil svinge fra 2 til 5 graders varme.

Søndag

Søndag liger en gentagelse af lørdag med skyer, dis og perioder med regn.

Temperaturerne vil hele døgnet ligge mellem 2 og 6 graders varme, og vinden vil være let til frisk vind øst og sydøst, ved kysterne stedvis hård vind, der efterhånden aftager og bliver svag til frisk mellem sydøst og sydvest.

Så det ser altså ud til, at vi vinker farvel til de voldsomme frostgrader og snefald og i stedet skal indstille os på mere "dansk" vintervejr.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.