Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kong Frederik misbrugt: Deepfake-video delt tusindvis af gange

Generelle nyheder

13/05/2024 09:01

J. Bøgen

Der er flere ting, der afslører, at udsagenene er komplet falske.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I weekenden løb sangkonkurrencen Eurovision af stablen i Malmø i Sverige.

De svenske gader var imidlertid ikke kun fyldt med glade Eurovision-entusiaster, da der også var en massiv pro-palæstinensisk demonstration, der blandt andet demonstrerede mod, at Israel overhovedet fik lov til at deltage i sangkonkurrencen.

Men det mest bemærkelsesværdige var, at selveste Kong Frederik trådte ud på en balkon og viftede med det palæstinensiske flag - i hvert fald ifølge en video, der er delt tusindvis af gange på X.

Der er bare lige det ved det, at videoen er komplet falsk. For manden i videoen er ikke Kong Frederik.

Fake news

Videoen er set over en halv million gange siden lørdag, og selvom det for os danskere kan være tydeligt, at der altså ikke er tale om vores konge i videoen, så er der mange, der ikke har fanget, at det bare er en tilfældig mand, der stillede sig ud på sin balkon, da demonstrationen gik forbi.

Flere har også påstået, at videoen er optaget i København, men internetdetektiver har fundet den præcise bygning på Google Maps, hvor det er tydeligt, at den ligger i Malmø (adressen er Slotsgatan 30).

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Det Danske Kongehus, men der er ikke kommet noget svar.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.