Matas har en høj stjerne hos en stor del af den danske befolkning.
Detailgiganten sælger stort set alt inden for personlig pleje, og derudover er de til stede i hele landet med mere end 250 butikker.
Koncernen forventer i år at omsætte for mere end 8 mia. DKK, hvoraf en tredjedel kommer fra nethandel. Ved børsnoteringen i 2013 var Matas’ omsætning ca. 3,2 mia. DKK.
Forkæl huden med en anti-age creme i topklasse
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Matas købte i september 2023 svenske KICKS Group og blev dermed den største aktør i Norden inden for skønhed og helse. Matas Group har i dag omkring 6 mio. klubmedlemmer, ca. 5.000 medarbejdere, over 500 butikker og markedsledende netbutikker i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Bag den rivende udvikling står Lars Vinge Frederiksen, der har været formand for Matas A/S siden børsnoteringen i 2013 og har været med til at forandre og udvikle Matas til en digital og nordisk virksomhed.
Nu er det snart slut. For Lars Vigne Frederiksen har fratræder til sommer efter 12 år på posten. Det oplyser Matas i en pressemeddelelse.
Lars Vinge Frederiksen udtaler:
”Efter snart 12 år som formand, synes jeg tiden er inde. Matas har været igennem en gennemgribende transformation fra at være en dansk butikskæde til nu at være en nordisk skønheds- og helsegigant, og vi står stærkere end nogensinde som forretning – både strategisk og ledelsesmæssigt.
Matas Group har opbygget en digital milliardforretning, og senest har opkøbet af KICKS gjort Matas Group til markedsleder i Norden. Jeg er også stolt af udbredelsen af Club Matas, der over de seneste 12 år er vokset til 2 millioner medlemmer alene i Danmark.
Matas er først og fremmest mennesker, og jeg har været særligt glad for samarbejdet med dedikerede og kompetente bestyrelseskolleger og Matas’ stærke ledelseshold anført af Gregers Wedell-Wedellsborg”.
Bestyrelsen takker Lars Vinge Frederiksen for det gode samarbejde, og meddeler at de allerede er godt forberedte til et formandsskifte.
”Bestyrelsen retter en varm tak til Lars Vinge Frederiksen for sikkert, modigt og altid konstruktivt lederskab. Matas' bestyrelse er løbende blevet fornyet og har arbejdet systematisk med sit successionsberedskab. Derfor forventer vi til sommer at kunne foretage et velplanlagt og velovervejet formandsskifte, som hele bestyrelsen står bag”, siger bestyrelsens næstformand, Mette Maix, der har stået for successionsplanlægningen i Matas’ nomineringskomité.
Matas Groups adm. direktør Gregers Wedell-Wedellsborg takker ligeledes for et godt samarbejde og udtaler:
”Lars Vinge Frederiksen har været en enestående god formand med sikker sans, dømmekraft og rygrad, når vi har stået over for svære beslutninger, overraskelser og nye muligheder. Lars har samtidig været en læremester og en ambitiøs og fremadskuende sparringspartner for mig personligt.”
Lars Vinge Frederiksen var frem til 2013 adm. direktør for Chr. Hansen A/S. Han har siddet i bestyrelsen for Falck, Rockwool, Widex samt engelske Tate & Lyle og som bestyrelsesformand i Atos Medical AB, Hedorfs Fond samt Komitéen for God Selskabsledelse.
Lars Vinge Frederiksen fortsætter sit bestyrelsesengagement uden for Matas, bl.a. som formand for Hjerteforeningen samt formand for PAI Partners i Frankrig.
Matas A/S holder generalforsamling den 16. juni 2025.