Det seneste år er kunstig intelligens i den grad kommet til debat.
Mulighederne er eftersigende uendelige med den særlige teknologi, men den kan bruges til både godt og ondt, og det er næsten umuligt for den almindelige dansker at regne ud, hvordan det faktisk fungerer.
Politiken og Akademikerbladet har fået aktindsigt hos Datatilsynet og kan i dag afsløre, at Skat bruger intet mindre end 23 forskellige former for kunstig intelligens til at bearbejde danskernes personlige oplysninger.
Men det er mildest talt uklart, hvad de faktisk bliver brugt til.
14 af 23 systemer mørklagt
Ifølge Akademikerbladet vil Skattestyrelsen i aktindsigten ikke oplyse formålet med 14 af de 23 systemer, som er i brug eller under udvikling. I syv af systemerne vil Skattestyrelsen desuden ikke oplyse, hvilken slags persondata de bygger på.
Og i fire af tilfældene vil myndigheder ikke engang oplyse navnet på de anvendte systemer.
Og det er mildest talt noget, der får alarmklokkerne til at ringe hos flere digitale vagthunde. Formand for Dataetisk Råd, Johan Busse, peger på, at Skattevæsenet i forvejen har sat en stor del af vores tillid til systemet overstyr som følge af de skandaleombuste ejendomsvurderinger.
"Det er en grundpille i vores samfund, at vi har et skattevæsen, som er effektivt, men også er anstændigt, troværdigt og tillidsvækkende. Hvis den tillid forsvinder, udfordres opbakningen til finansiering af vores velfærdssamfund. Der står virkelig meget på spil her," siger Busse til Politiken.
Har kostet politiske liv
Brugen af kunstig intelligens og algoritmer i offentlige systemer kan umiddelbart virke oplagt i forhold til at sørge for, at det offentlige fungerer så effektivt som muligt, men i udlandet har brugen af den slags teknologi skabt politiske skandaler.
I Holland var der for få år siden en sag, for 26.000 socialt udsatte familie blev mistænkt for socialt bedrageri. Det førte til, at de fik frataget deres ydelser.
Der var imidlertid et rigtig stort problem: Mistanken byggede nemlig på en fejlbehæftet algoritme.
Sagen endte faktisk med at koste den daværende hollandske regering livet.
Hverken Skatteministeriet eller skatteminister Jeppe Bruus (S) har besvaret Politikens spørgsmål om sagen.
