Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Nu bliver det nemmere at returnere pakker - men pas på med at overgøre det

Generelle nyheder

20/09/2023 11:25

J. Bøgen

Ændringen gælder allerede fra i dag!

De fleste af os har nok oplevet at have bestilt et par sko, et par bukser eller noget tredje, som ikke lige passede, og derfor skulle returneres.

Faktisk viser tal fra Dansk Erhverv, at knap hver tiende onlinehandel helt eller delvist returneres.

Hidtil har man måtte en tur forbi posthuset eller en rød pakkeboks, hvis en pakke skulle returneres. Men for at øge fleksibiliteten kan man nu, som noget nyt, også sende pakker retur fra en af PostNords mange nærbokse.  

"Vi arbejder løbende på at gøre det bedre og lettere at sende og modtage pakker med os. Derfor er vi glade for, at vi nu har implementeret endnu en løsning, der gør hverdagen lettere for vores kunder," siger Helle Nielsen, Director of Retail i PostNord Danmark.  

PostNord har 3.300 nærbokse fordelt over hele landet. Alle nærbokse betjenes via PostNord appen, som kan hentes i Appstore eller Google Play. 

Inden pakken afleveres i nærboksen, skal en vedlagt eller udprintet returlabel fra netbutikken påsættes. Du kan læse mere om hvordan du gør i PostNord appen.  

En oversigt over alle PostNords nærbokse kan du finde på www.postnord.dk.

Pas på med for meget

Hvis du ynder at købe tøj online for så at prøve det derhjemme, inden du evt. sender det tilbage, fordi det ikke var den rigtige størrelse, skal du lige passe på ikke at gøre det i for stort omfang.

Den svenske virksomhed Boozt, der sælger tøj online, har nemlig blokeret hele 42.000 kunder - netop fordi de har returneret for mange varer.

Det skrev SVT i foråret.

Ifølge det svenske medie bliver mere end 30 procent af onlinebestillingerne hos Boozt sendt retur, og med fragt og plastik til indpakning er det med til at belaste klimaet i høj grad.

Onlineshoppen bekræftede dengang, at der også var danske kunder blandt dem, der blev blokeret - de kom dog ikke med et konkret tal for, hvor mange danskere, der blev ramt.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.