Der er stor forskel på, hvor mange penge der bliver brugt på at uddanne forskellige grupper – både på tværs af uddannelsesbaggrunde og indkomstgrupper.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af finansloven og registerdata fra Danmarks Statistik.
Kortlægningen følger en årgang af personer, der var 30 år i 2022 for at se, hvordan de offentlige midler til uddannelse fordeler sig på forskellige grupper. Det er de samlede udgifter til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, der er talt med.
4 ud af 10 uddannelseskroner går til akademikere
Cirka 25 procent af personerne havde en lang videregående uddannelse som højest fuldført uddannelse.
Men selvom akademikerne kun udgør en fjerdedel af årgangen, har de forbrugt 39 procent af årgangens offentlige udgifter til uddannelse. Det vil sige en overrepræsentation.
Udgifterne til akademikere svarer til 1.174.000 kroner per person.
Til sammenligning udgjorde faglærte en lidt større andel, men havde kun forbrugt cirka 15 procent af årgangens udgifter til uddannelse. Det vil sige en underrepræsentation.
Udgifterne til faglærte svarer til 436.000 kroner per person.
”Tallene taler deres tydelige sprog. Vi har udviklet et uddannelsessystem, hvor flere og flere går mod de lange universitetsuddannelser. Samtidig har andre, kortere uddannelser været nedprioriteret i en årrække," siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Det er kun blandt ufaglærte og faglærte, at andelen af de samlede uddannelsesudgifter ikke matcher andelen af 30-årige på årgangen med de respektive uddannelsesbaggrunde.
Blandt personer med videregående uddannelser er der omvendt tale om en overrepræsentation. Det gælder både personer med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.
Ressourcestærke unge bruger flest uddannelseskroner
Analysen viser også, hvor mange offentlige uddannelsesmidler der bliver brugt på børn af forældre i forskellige indkomstgrupper. Der er hundredtusinder af kroner i forskel fra top til bund.
I toppen forbruger børn af forældre med indkomster blandt de ti procent højeste i gennemsnit lidt mere end 900.000 kroner.
I bunden forbruger børn af forældre med indkomster blandt de ti procent laveste i gennemsnit cirka 650.000 kroner.
”Rige unge bruger mest. Mig bekendt er uddannelsessystemet et af de ganske få steder i vores velfærdssamfund, hvor vi bruger flest midler på de stærkeste” siger Emilie Damm Klarskov.
Det er især unge fra ressourcestærke hjem, der går den akademiske vej. Unge fra mere ressourcesvage hjem er i højere grad ufaglærte eller faglærte som 30-årige.
”På godt og ondt er der social arv i uddannelse. Det har været vigtigt for os at undersøge, hvordan uddannelsesforbruget ser ud blandt forskellige unge – for at sætte debatten om udgifter til uddannelse i perspektiv. Kortlægningen viser, at der i høj grad er social arv i uddannelsessystemet,” siger Emilie Damm Klarskov.
Analysens hovedkonklusioner
Blandt 30-årige i 2022 havde 25 procent en lang videregående uddannelse. De har forbrugt 39 procent af årgangens offentlige udgifter til uddannelse (uddannelsestilskud og SU). Det svarer til 1.174.000 kroner per person.
26 procent af årgangen havde en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. De har forbrugt cirka 15 procent af årgangens offentlige udgifter til uddannelse. Det svarer til 436.000 kroner per person.
30-årige ufaglærte studenter har haft et lige så stort uddannelsesforbrug som personer med korte videregående uddannelser og næsten dobbelt så stort som 30-årige faglærte.
Unge fra den højeste indkomstdecil har i gennemsnit haft et offentligt forbrug på cirka 900.000 kroner til uddannelse, mens unge fra den laveste indkomstdecil af familier har haft cirka 650.000 kroner. Unge fra familier med lavere indkomst har flere tilskud til afbrudte uddannelser.
Tabel: Knap 4 ud af 10 uddannelseskroner går til akademikere
Tabellen viser fordelingen af uddannelsestilskud og SU til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser blandt personer, der var 30 år i 2022.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre og Finansloven 2025.
Tabel: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Tabel: Unge fra højindkomst-familier har et større uddannelsesforbrug
Tabellen viser det samlede tilskud til ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og SU frem til 30-årsalderen fordelt efter familieindkomst som 15-årig.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre og Finansloven 2025.
Tabel: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
