Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Ny undersøgelse viser: Dette drømmer mere end hver anden børnefamilie om

Generelle nyheder

09/09/2024 11:32

J. Bøgen

Mangel på tid og inspiration står dog i vejen for mange.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En tur i biografen, på legepladsen eller på stranden – mulighederne er mange, når danske børnefamilier skal hygge sig i fritiden.

Men når forældrene bliver spurgt om, hvad de drømmer om at gøre mere af, når de har familietid, er der særligt ét ønske, der går igen.

Og det er ønsket om at komme mere ud i naturen.

Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Danmarks Naturfredningsforening blandt 1.014 repræsentativt udvalgte forældre til børn i alderen 5 til 12 år.

I undersøgelsen svarer 57 procent af forældrene, at de drømmer om at være mere ude i naturen, hvilket er det mest populære svar.

Herefter følger aktiviteterne at spille brætspil eller kortspil (51 procent), at være på stranden (45 procent) og at lave mad eller bage (42 procent).

Til sammenligning drømmer blot 18 procent om at tilbringe mere tid på biblioteket eller på museum.

"Det glæder os, at naturen scorer så højt, og at så mange forældre ønsker at tilbringe mere tid derude. Det vidner om, at mange ser naturen som et ideelt sted for kvalitetstid med familien. Samtidig kan det dog også være et udtryk for, at der er nogle barrierer, der hindrer familierne i at komme lige så meget ud, som de gerne vil," siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Mangler tid og inspiration

Epinion har også undersøgt, hvad der hindrer familierne i at komme mere ud i naturen. Ifølge undersøgelsen er tidsmangel den mest fremtrædende barriere.

Næsten hver anden forælder (49 pct.) svarer, at de mangler tiden til at komme mere ud.

Derudover svarer 26 procent, at deres barn foretrækker at lave noget andet, mens 23 procent oplever, at mangel på inspiration til, hvad man kan lave i naturen, holder dem tilbage.

Se undersøgelsen her.

Om Epinion-undersøgelse for Danmarks Naturfredningsforening

Undersøgelsen er gennemført som webbaserede interview blandt 1.014 børn i alderen 5 til 12 år og deres forældre, blandt et repræsentativt udsnit af målgruppen. Interviewene er gennemført i perioden 5. juni – 12. juni 2024.

Efter endt dataindsamling har Epinion kvalitetssikret data ved at rense det for 1) personer, der kan have gennemført undersøgelsen flere gang (dubletter), 2) personer, der er urealistisk hurtige til at gennemføre undersøgelsen (speeders), og 3) personer, der kun svarer i én kategori gennem store dele af spørgeskemaet (flatliners).

For det andet har Epinion foretaget en vægtning af data, så mindre forskelle mellem stikprøve og population, der måtte skyldes tilfældighed, vejes på plads i forhold til de nyeste fordelinger for sammensætningen af danske børn på køn, alder og region.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.