En ny opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at den rigeste ene procent af befolkningen ejer næsten en fjerdedel af landets samlede formue. Dette er en betydelig stigning fra den tidligere antagelse, der pegede på, at den rigeste procent sad på omkring 14 procent af formuen.
Denne opdaterede opgørelse er blevet mulig takket være Danmarks Statistiks nye metode til at inddrage unoterede aktier i deres undersøgelser. Unoterede aktier er aktier i virksomheder, der ikke er børsnoterede, og som ofte er ejet af enkeltpersoner eller familier. Denne nye metode har kastet lys over et hidtil skjult mørketal, der viser, at den rigeste ene procent ejer i gennemsnit 31,7 millioner kroner i unoterede aktier.
Samlet set sidder den rigeste procent på omkring 80 procent af de unoterede aktier.
Denne koncentration af formue kan have betydelige konsekvenser for samfundets sammenhængskraft. Når magten og pengene samles på få hænder, kan det føre til en manglende forståelse for hinandens sociale og økonomiske situation.
Selvom Danmark ikke er på niveau med lande som USA, der har den højeste ulighed i formue blandt G7-landene, er det vigtigt at være opmærksom på denne stigende ulighed.
En af de primære drivkræfter bag denne ulighed er den nedarvede formue. Når et barn arver en del af en virksomhed fra sine forældre, kan det bidrage til en koncentration af økonomisk magt.
Dette er blevet forstærket af en sænkelse af afgiften på arv, der har gjort det billigere at overføre formue fra en generation til den næste.
For at imødegå denne stigende ulighed foreslår nogle eksperter en højere arveafgift. Dette ville gøre det dyrere at overføre formue, hvilket kunne bidrage til en mere ligelig fordeling af formue.
Dette er et politisk spørgsmål, der kræver en omhyggelig balance mellem at opretholde incitamenter til at skabe velstand og at sikre en retfærdig fordeling af denne velstand.
