Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Nye tal viser: Dette er Danmarks mest almindelige navn

Generelle nyheder

19/01/2024 08:55

J. Bøgen

Desuden slutter 4 af 10 efternavne på de samme tre bogstaver.

I Danmark har 43 procent af befolkningen et efternavn, der ender på SEN.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Set ud over landets kommuner er der imidlertid store forskelle på, hvor mange der har et SEN-efternavn. Ishøj Kommune har den laveste andel med 24 procent og Læsø Kommune har den højeste med 62 procent.

Blandt de 27 kommuner med andele under 40 procent er kun to kommuner beliggende uden for Region Hovedstaden. Det drejer sig om Greve og Aarhus Kommuner.

De kommuner, der har en lav andel af befolkningen med et SEN-efternavn, har ofte en høj andel indvandrere og efterkommere. Det gælder fx for kommunerne vest for København.

Fald på 18 procentpoint på 30 år

Gennem de seneste 30 år er andelen af personer med et SEN-efternavn faldet fra 61 procent til 43 procent.

Faldet kan tilskrives to ting; dels en øget andel indvandrere og efterkommere i Danmark og dels en ændring i navneloven tilbage i 2006, der indebar nye og nemmere muligheder for at ændre sit efternavn.

På trods af et fald i andelen af personer med efternavne, der ender på SEN, så er efternavnene Nielsen, Jensen og Hansen de mest almindelige i befolkningen i Danmark. Antallet af personer med et af de tre efternavne har dog oplevet et kraftigt fald i de seneste 30 år, nemlig med 272.000 personer.

Dette er sket samtidig med, at befolkningen som helhed er steget med 770.000 personer.

Navne blandt det nye kongepar samt vores afgåede dronning

I anledningen af det nylige tronskifte har Danmarks Statistik kigget på fornavnene Frederik, Mary og Margrethe.

I starten af januar 2024 er der i alt 24.795 mænd med Frederik som første fornavn i Danmark. Væsentlig færre har fornavnene Mary og Margrethe, hvor der er hhv. 1.771 og 2.160 kvinder. Gennemsnitsalderen for personer med fornavnene Frederik, Mary og Margrethe er hhv. 23 år, 62 år og 61 år.

De meste almindelige navne i Danmark

I januar 2024 er Kirsten Jensen det mest almindelige fulde navn med 601 personer. Derefter kommer Kirsten Nielsen og Henrik Nielsen, som hhv. 590 og 583 hedder.

Ses der kun på første fornavn og efternavn, dvs. at personerne også kan have et eller flere mellemnavne, er de mest almindelige navnekombinationer Jens Jensen for mænd og Kirsten Jensen for kvinder, hvilket hhv. 2.816 og 1.919 hedder.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.