Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Nyt vægttabsmiddel på markedet i Danmark: Er mere effektivt end Wegowy ifølge studier

Generelle nyheder

28/10/2024 10:28

J. Bøgen

Mounjaro fra amerikanske Eli Lilly fås nu i Danmark og er ifølge kliniske studier nu den mest effektive vægttabsmedicin.

Mounjaro fra Eli Lilly er godkendt til både behandling af type 2-diabetes og til vægttab. Medicinen indeholder virkningsstoffet Tirzepatid, som er dobbeltvirkende og imiterer de to tarmhormoner, GLP-1 og GIP.

De virker ved at forsinke mavesækkens tømning og sender mæthedssignaler til hjernen, så mætheden øges og sulten reduceres. Samtidig stabiliseres blodsukkeret, så sult og sukkertrang mindskes. Det giver hurtigere og længerevarende mæthed og kan gøre et vægttab nemmere. 

Hos Wegovy er virkningsstoffet Semaglutid, som kun imiterer ét tarmhormon, GLP-1. Begge præparater er tiltænkt som et supplement til sund livsstil, kost og motion.

Jesper Nygart, speciallæge og stifter af FIT for LIVET:

 “FIT for LIVET anbefaler alle, der har et BMI >35 og især gruppen med BMI >40, at blive behandlet med Mounjaro på grund af effektiviteten.”

Mounjaro er dyrere på den høje dosis, og 80 procent af FIT for LIVETs medlemmer har allerede god effekt på de laveste doser vægttabsmedicin.

“Det er ret klart, at prisen per sprøjte for 4 uger vil blive højere med Mounjaro. Så økonomisk vil Wegovy være en fordel for de mindre vægtklasser.” 

Større vægttab med Mounjaro

Patienter ser ud til at tabe sig både hurtigere og mere med Tirzepatid end Semaglutid. Et studie med Tirzepatid har vist et vægttab på gennemsnitligt 16 procent af kropsvægten ved laveste dosis (5 mg) og 22,5 procent på højeste dosis (15 mg) over 72 uger.

Til sammenligning oplevede patienter, der fik Semaglutid, et gennemsnitligt vægttab på omkring 15-18 procent af kropsvægten over 68 uger ved højeste dosis (2,4 mg).

I praksis vil nogle patienter opleve større vægttab, mens andre vil tabe sig mindre, afhængigt af faktorer som metabolisme, livsstil og behandlingens varighed.

Ens bivirkninger

Mounjaro har samme bivirkninger som Wegovy og kan typisk opstå ved optrapning. FIT for LIVET har behandlet over 16.000 patienter med vægttabsmedicin og har speciale i at håndtere og afhjælpe eventuelle symptomer. Der er ens BMI-krav for både Mounjaro og Wegovy.

Vægttabsmedicin i konstant udvikling

Novo Nordisk er ved at udvikle et nyt tilsvarende kombi-vægttabsmiddel, CagriSema, der kombinerer både Semaglutid og peptidet Cagrilintid. Studier har vist, at CagriSema er mere effektivt til vægttab end både Semaglutid og Tirzepatid. CagriSema er fortsat under udvikling og pt. i fase 3-studiet.

FIT for LIVET anvender de nyeste godkendte typer af vægttabsmedicin på markedet for at sikre de mest effektive resultater.

Læs om Mounjaro her.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.