Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Omskiftelige dage: Sådan bliver vejret frem til weekenden

Generelle nyheder

16/10/2024 06:37

J. Bøgen

Der er noget for enhver smag.

Uanset om du holder efterårsferie eller ej, så er det et faktum, at vi er halvvejs gennem oktober, og dermed også gennem efteråret.

Den årstid er notorisk kendt for at kunne byde på alt fra høj solskin til frostgrader for ikke at tale om varierende vindstyrker.

Og ifølge DMI har vi da også nogle ganske omskiftelige dage at se frem til.

Onsdag

I dag bliver hovedsagelig tør med nogen eller en del sol, men i løbet af eftermiddagen bliver det mere skyet mod vest, ligesom der også kan falde noget regn hist og her.

Temperaturerne når op mellem 10 og 13 grader, og vinden bliver let til frisk vind, men den tager til og bliver jævn til hård, ved kysterne stedvis op til kuling.

I aften og natten får vi vekslende skydække og mod vest kommer der også stedvist lidt regn. Temperaturerne når ned mellem 7 og 11 grader.

Torsdag

I morgen bliver endne nu tør dag, og der kommer da også en del sol. Men ligesom i dag byder eftermiddagen på flere skyer mod vest, og der er igen risiko for stedvis regn.

Temperaturerne når op mellem 12 og 14 grader, men den jævne til hårde vind aftager sidst på dagen og bliver let til frisk.

Torsdag aften og natten til fredag bliver tør i de østlige egne, hvor man også får til dels klart vejr. Ellers bliver det skyet og med stedvis regn samt temperaturer mellem 9 og 13 grader.

Fredag

Ugens sidste hverdag bliver skyet og giver også regn i perioder, men i de østlige og sydøstlige egne af landet holder det mest tørt og giver også nogen sol.

Temperaturerne når op mellem 12 og 16 grader.

Fredag aften og natten til lørdag vil det mod øst holde tørt og blive mest klart vejr, men ellers bliver det mest skyet med lidt regn her og der. Temperaturerne når ned mellem 8 og 12 grader.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.