Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Regn på vej: Sådan bliver vejret de næste dage

Generelle nyheder

21/05/2024 07:10

J. Bøgen

Det bliver en kærkommen ændring for de tørstige have rundt om i landet!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark sveder, og tørkeindekset er efterhånden kommet op på et niveau, hvor Skt. Hans-entusiastier begynder at frygte for en gentagelse af sidste års afbrændingsforbud.

Der er godt en måned til Skt. Hans, og tørkeindekset på landsplan ligger på 6,9 ud af 10 - nogle kommuner er oppe på 8,8.

Men der er måske lidt hjælp på vej fra oven i form af et regnvejr, der skal ind og dele af landet i de kommende dage!

Tirsdag

I dag bliver det tørt og solrigt med temperaturer mellem 18 og 24 grader, ved kysterne ud til Østersøen noget køligere.

I aften og i nat fortsætter det tørre vejr, og den solrige dag erstattes af en klar nattehimmel.

Temperaturerne ryger ned mellem 10 pg 15 grader.

Onsdag

Tørt med en del sol de fleste steder, men ud på dagen mere skyet mod sydvest og efterhånden regn eller byger, lokalt måske med torden.

Dagtemperaturer kommer op mellem 19 og 25 grader, ved Østersøkysterne noget køligere.

Om aftenen og natten til torsdag bliver det mest tørt og tildels klart vejr i den nord- og østligste del af landet. I resten af landet skyet med regn eller byger, lokalt måske torden.

Temperaturer mellem 12 og 15 grader.

Torsdag

Her bliver der i den grad brudt med "det sædvanlige", når man tænker på de forgangne ugers flotte solskin. Torsdag vil man mange steder nemlig starte dagen med skyer med regn eller byger, og lokalt risiko for torden.

Ud på dagen klarer det dog op fra sydvest, og så kan vi igen nyde nogen eller en del sol. Tempetarurerne vil ligge mellem 17 og 22 grader.

Om aftenen og natten til fredag vil der være lidt regn og byger flere steder, men det driver over i takt med de mørke timer, så vi i stedet får opholdsvejr og en klar nat, dog med risiko for lokal tåge. Temperaturer ned mellem 10 og 15 grader.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.