For enhver, der er urolig ved tanken om, at deres krop bliver fortæret af flammer eller begravet i en insekt-vrimlende grav, er et nyt begravelsesvalg ved at blive tilgængeligt: vandkremering.
Processen med at opløse et lig i en pose i 160°C vand behandlet med en stærk base vil blive tilgængelig i Storbritannien senere på året og bliver beskrevet som en "kogepose-begravelse".
Denne praksis er lovlig i de fleste amerikanske stater, Canada og Sydafrika, hvor den blev valgt til ærkebiskop Desmond Tutu, som døde sidste år.
Det er også lovligt i Storbritannien, men er kun blevet brugt i begrænsede forsøg med det formål at teste, om den resulterende opløsning var sikker at slippe ud i afløbssystemet.
Den er ikke lovlig i Danmark endnu, men med tanke på fordelen ved den nye teknik, er det ikke utænkeligt, at det også kommer til Danmark inden for en overskuelig fremtid.
For CO2-udledningen siges nemlig at være så lav som halvdelen af en gasfyret kremering - en egenskab, der i den grad taler ind i de danske mål om at blive en mere klimavenlig nation.
Opløser alt undtagen knogler
Processen kaldes resomation og går ud på, at den døde krop lægges i en blanding af vand og en stærk base kaldet kaliumhydroxid, der varmes op til 160 grader.
I løbet af fire-seks timer bliver både hud, kød og organer opløst, så det kun er knoglerne, der er tilbage. Disse pulveriseres og returneres til familien på samme måde som kremeret aske.
Blandingen af vand, kaliumhydroxid og den opløste krop bliver skyllet ud som spildevand, og udbydere af resomation er i løbende dialog med eksperter og vandeksperter for at sikre sig, at spildevandet ikke kommer til at påvirke grundvandet.
Indtil videre er spildevandsprøver fra vandkremering blevet godkendt, så der er altså ikke noget, der tyder på, processen er en risikofaktor i forhold til vandkvaliteten.
Sidste år blev resomation også tilladt i Norge, ligesom Holland har haft muligheden omkring den nye metode til debat i parlamentet.
