Stadigt færre danskere er medlem af den danske folkekirke, og i løbet af de sidste femten år er medlemstallet faldet med 237.421 personer.
Udviklingen skal ses i lyset af, at befolkningstallet i samme periode er steget med næsten en halv million mennesker.
Men der er stor forskel på, hvor i landet tilknytningen til folkekirken er stærkest, og hvor den er svagest. Det illustrerer en ny undersøgelse lavet af Lavendla, som kaster lys på, hvor i Danmark flest melder sig ud af den danske folkekirke.
Flest udmeldelser i de større byer
Det er især i de større byer, at mange danskere melder sig ud af folkekirken. København topper således listen med 39,3 udmeldelser pr. 10.000 indbyggere, tæt fulgt af Aalborg (35,4), Aarhus (33,5) og Frederiksberg (32,7).
“Det overrasker mig ikke, at det er i de større byer, vi ser flest udmeldelser. Tilknytningen er mindre her end på landet, og mange kan nok ikke se sig selv i den traditionelle folkekirke og den måde, den fungerer på i dag,” siger Henriette Rendbæk, grundlægger af Lavendla i Danmark.
Størst tilknytning til folkekirken i Jylland
I den modsatte ende af skalaen tegnes et mere blandet billede. Her findes nemlig en blanding af vestegnskommuner som Ishøj (8,5), Brøndby (9,5) og Vallensbæk (12,4), samt mindre kommuner i provinsen som Læsø (11,4), Langeland (12,2) og Ringkøbing-Skjern (12,6).
Det kan virke overraskende, at disse vestegnskommuner ligger med så lave udmeldelses-tal, men det skal ses i lyset af, at der i disse kommuner i forvejen er en lav tilslutning til folkekirken. Både Ishøj, Brøndby og Vallensbæk er således blandt de kommuner, hvor færrest i kommunen er medlem af folkekirken.
Særligt de unge vælger folkekirken fra
Kigger man på, hvem der melder sig ud af folkekirken, er der særligt én aldersgruppe, der skiller sig ud: de 25-34 årige. I 2023 stod de for en tredjedel af alle udmeldelser fra folkekirken.
“Det er tydeligt, at der er brug for fornyelse, hvis man skal have de unge med. De kan simpelthen ikke se sig selv i den meget traditionelle folkekirke og den måde, den fungerer på i dag,” siger Henriette Rendbæk.
Folkekirken skal forny sig for at fastholde relevansen
Tallene peger på et klart behov for fornyelse, hvis folkekirken skal forblive relevant, mener Henriette Rendbæk.
“Jeg oplever faktisk, at mange søger et fællesskab, men at folkekirken måske ikke giver dem det, de har behov for. Traditionerne og ritualerne er stadig vigtige, men der er brug for mere fleksibilitet og oplevelsen af glæde og positivitet – for eksempel i valg af musik og sang," siger Henriette Rendbæk
Ifølge hende er det en udvikling, der næppe stopper, hvis ikke der sker forandringer.
"Jeg tænker helt sikkert, at det er noget, der vil fortsætte, hvis ikke folkekirken fornyer sig. Vi ser det også omkring begravelser, hvor flere og flere vælger en borgerlig højtidelighed eller ingen højtidelighed, selvom de er medlemmer af folkekirken," siger Henriette Rendbæk.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er lavet på baggrund af en optælling af antallet af udmeldelser fra kommunernes forskellige sogn i hele 2023. I de tilfælde, hvor et sogn hører til flere kommuner, er det samlede antal udmeldelser i sognet fordelt ligeligt ud på de givne kommuner.
Optællingen er sammenholdt med indbyggertallet i kommunen for at give et nuanceret billede af de demografiske forskelle mellem kommunerne. Kigger man på Københavns Kommuner, hvor der bor 659.350 mennesker, har der været 2.592 udmeldelser i 2023. Det giver samlet set 39,3 udmeldelser per. 10.000 indbyggere.
Grafik: Lavendia
