Den forberedende grunduddannelse giver resultater. Det viser analyse af den relativt nye FGU, der er målrettet gruppen af unge, der har svært ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
7 ud af 10 unge, der gennemfører et forløb på den forberedende grunduddannelse, FGU, er enten i job eller i gang med en uddannelse tre år efter afslutning af FGU-forløbet.
Nogle er i beskæftigelse, andre i gang med en uddannelse. 4 ud af de 10 unge er således i beskæftigelse, mens 3 ud af de 10 unge er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
”Der er en stor gruppe af unge, der har brug for at blive hjulpet til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet eller tage en uddannelse. Analysen peger på, at den forberedende grunduddannelse virker i den henseende,” siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
43.000 unge er uden job og uddannelse. Det vil sige, at de hverken er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse og heller ikke er i beskæftigelse.
FGU blev introduceret i 2019 som hovedvejen for netop unge op til 25 år, der har brug for et samlet uddannelsestilbud efter grundskolen for at blive klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller beskæftigelse.
”Vi bør sigte mod, at de får kundskaberne, motivationen og selvtilliden til at tage en uddannelse. Men hvis det ikke kan lade sig gøre for nogle af dem at gennemføre en uddannelse, bør vi sørge for gode rammer for at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. Uanset hvad spiller FGU en vigtig rolle.” siger Rasmus Lindø Kaslund.
I løbet af FGU’ens første fire leveår har knap 20.000 elever gennemført et forløb.
Geografiske forskelle
FGU er et landsdækkende tilbud til unge uden job og uddannelse. Men der er store forskelle på, hvor meget kommunerne visiterer de unge til et FGU-forløb.
På landsplan var det hver femte ung (21 procent) uden job og uddannelse, der havde haft et FGU-forløb i 2023 eller før.
Men i kommunerne Ikast-Brande, Jammerbugt og Frederikssund var det færre end hver sjette ung uden job og uddannelse, der havde gået på den forberedende grunduddannelse.
Omvendt var det i kommunerne Rebild, Odder og Guldborgsund hver tredje ung uden job eller uddannelse, der havde gået på en FGU.
”De 43.000 unge uden job og uddannelse er den primære målgruppe for FGU, men det er bemærkelsesværdigt, hvor forskelligt kommunerne visiterer de unge til FGU. Det er jo ærgerligt, når vi ved, at den fungerer godt for dem, der gennemfører,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
Analysens hovedkonklusioner
7 ud af 10 unge, der har gennemført en FGU, var begyndt på en ungdomsuddannelse eller kommet i beskæftigelse, ét år efter de fuldførte FGU. Blandt alle unge, der har påbegyndt et FGU-forløb, gælder det lidt mere end halvdelen.
Tre år efter fuldførelse af FGU er det også 7 ud af 10 unge, der enten er i beskæftigelse eller i gang med uddannelse.
Knap 2 ud af 3, der afslutter FGU og starter på en uddannelse inden for 12 måneder, vælger en erhvervsuddannelse.
Der er markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger FGU, når man ser på gruppen af unge uden job og uddannelse. I kommunerne Rebild, Odder og Guldborgsund er det hver tredje unge uden job og uddannelse, der har gået på FGU. I kommunerne Ikast-Brande, Jammerbugt og Frederikssund er det færre end hver sjette.
7.600 personer startede på FGU i 2023. Det er 700 flere end i 2022. De seneste år er den typiske FGU-elev er blevet yngre.
Grafik: Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd
