Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Sommeren er tilbage for en stund: Sådan bliver vejret de næste dage

Generelle nyheder

05/08/2024 07:49

J. Bøgen

Nyd det!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter en fantastisk uge med sol og sommerlige fornemmelser, endte det særdeles vådt mange steder, da massive mængder regn kom ind over landet i løbet af weekenden.

Det har blandt andet givet skybrud flere steder, og flere kommuner i hovedstadsområdet er blevet ramt af reelle oversvømmelser.

Men det vand, der stadig ligger og flyder rundt omkring, får nu en del hjælp til at fordampe: Ugens første dage ser nemlig rigtig gode ud!

Mandag

Ifølge DMI bliver mandag således en tør affære med nogen eller en del selv. Der kan dog i både Jylland og på Bornholm komme en overgang med mere skyet vejr, men ikke noget, der umiddelbart skulle bringe nedbør med sig.

Temperaturerne når op mellem 19 og 24 grader.

I aften får vi sol de fleste steder og i nat mest klart vejr med temperaturer mellem 11 og 16 grader.

Tirsdag

I morgen bliver endnu en tør dag med nogen eller en del selv, selvom der især i den vestlige del af landet kan være perioder, hvor skyer skygger for solen.

Temperaturerne når op mellem 20 og 25 grader.

Tirsdag aften fortsætter vi med nogen eller en del sol, og om natten bliver det først mest klart vejr, men efterhånden mere skyet fra vest. Temperaturerne når ned mellem 15 og 19 grader.

Onsdag

Så kommer vi tll det, der ligner ugens højdespringer på temperaturskalaen!

Onsdag byder nemlig på først tørt med nogen eller en del sol, særligt i den østlige del af landt, men i løbet af dagen bliver det skyet, og der vil også komme både regn og byger ind over landet fra vest.

Alligevel når temperaturerne op mellem 22 og 27 grader!

Onsdag aften fortsætter med skyer med regn og byger, men efterhånden klarer det op vestfra. Temperaturer ned mellem 12 og 17 grader.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.