Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Strandfoged advarer: Dansk strand ramt af kviksand

Generelle nyheder

12/06/2024 12:53

J. Bøgen

Han anbefaler, man tager en stok med for at tjekke sandet, inden man træder på det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Indiana Jones har været fanget i det i "Krystalkraniets Kongerige".

Prinsessen må reddes op af det i "Prinsessen og de skøre riddere".

Utallige skurke har mistet livet i det.

Kviksand.

Normalt er det noget, vi forbinder med dramatiske film, men det er altså en rigtig ting - og lige for tiden er der risiko for at blive fanget i det ved Klitmøller Strand i Nordjylland.

Store mængder regn og blæst de seneste dage har skabt usikker grund ved Klitmøller i en sådan grad, at strandfoged Mogens Goul-Jensen nu advarer både danskere og turister om, at der kan være kviksand i området, hvor Nors Å løber ud i Vesterhavet.

Det skriver TV2 Midtvest.

Kan være svært at se

Kviksand opstår blandt andet ved, at store mængder vand stiger op og adskiller sandkornene fra hinanden.

Det farlige ved det er, at det umiddelbart kan ligne normalt sand, men når man først træder på det, kan sandet ganske enkelt ikke bære en.

Det betyder, man begynder at synke i.

Strandfogeden understreger, at der ikke er noget farligt ved at blive fanget i kviksandet, men det kan være overordentligt svært at komme op på egen hånd.

Derfor anbefaler han, at man tager en stok med sig, hvis man skal til stranden, så man kan teste sandet, før man træder på det.

Fransk turist fanget

Faktisk har der allerede været et tilfælde med en turist, der blev fanget af kviksand ved Hirtshals.

Franskmandens ene ben endte med at sidde så godt fast i sandet, et beredskabet måtte ud for at hjælpe ham op.

Han slap uden skader, men med særdeles beskidt tøj, lød det dengang fra indsatslederen.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.