Hvis du er Coop-medlem så er det nu, du skal være ekstra opmærksom.
Sagen er den, at et IT-sikkerhedsbrud har fundet sted, og det betyder, at medlemmer bør tage deres forholdsregler.
Det oplyser Coop i en mail til deres medlemmer ifølge Ekstra Bladet.
Sikkerhedsbruddet er fundet sted hos Coops eksterne IT-leverandør, og har ført til, at medarbejdere hos leverandøren har haft adgang til personlige medlemsoplysninger i Coops systemer.
Mere specifikt vedrører bruddet adgang til brugernavne og adgangskoder til medlemmernes Coop-profiler.
Informationsdirektør i Coop Koncernen, Jens Juul Nielsen, bekræfter, at bruddet har fundet sted, men understreger over for Ekstra Bladet, at der ikke er tegn på misbrug af data
Ifølge Jens Juul Nielsen er det fem medarbejdere hos leverandøren, som ved en fejl har haft adgang, og oplysningerne er ikke kommet videre end det interne IT-hold.
Medlemmerne er blevet orienteret om hændelsen via mail og blev samtidig opfordret til at ændre deres adgangskoder.
Især hvis samme kombination af brugernavn og kodeord anvendes på andre tjenester, er det vigtigt at handle hurtigt.
Ekstra Bladet skriver, at Coop anbefaler sine medlemmer at tage forholdsregler for at beskytte sig yderligere.
Coop amba, som ejer Coop Danmark i fællesskab med energiselskabet OK, har over to millioner medlemmer.