Har du taget stilling til organdonation?
Det spørgsmål vil op mod 5 millioner voksne danskere blive mødt med, når de læser et brev fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som i disse dage er på vej med posten.
Brevet skal gøre danskerne opmærksomme på, at reglerne for samtykke til organdonation forventes at blive ændret i 2025, og er en opfordring til at tage stilling til organdonation og aktivt registrere sit valg i Organdonorregisteret.
Hvert år mister alvorligt syge mennesker livet, mens de venter på et nyt organ, der kan redde dem. I 2023 døde 28 danskere, mens de stod på venteliste til et nyt organ. Og mere end 400 danskere står i øjeblikket på venteliste i håb om at få en chance for at få livet tilbage.
Undersøgelser har vist, at de fleste danskere er positive over for organdonation. Alligevel har færre end hver tredje dansker over 15 år tilkendegivet og registreret deres valg i Organdonorregisteret på sundhed.dk. Uvisheden stiller de nærmeste pårørende i et svært dilemma, hvis ulykken skulle ske for et medlem af familien, og spørgsmålet om organdonation bliver aktuelt.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger:
"Det er naturligvis helt op til den enkelte, om man ønsker at donere et, flere eller ingen af sine organer, hvis man fx kommer ud for en ulykke, og ens liv ikke står til at redde. Selvbestemmelsesretten piller vi selvfølgelig ikke ved. Men jeg håber, at flere danskere vil tage stilling til organdonation. Og at flere vil tage snakken med deres nærmeste og give deres holdning til kende. På den måde vil vi både kunne hjælpe flere, som står på venteliste til et nyt organ, og gøre det lettere for pårørende, der pludselig har mistet et familiemedlem og står i en allerede meget svær situation."
Ny samtykkemodel
Den nye samtykkemodel til organdonation forventes at træde i kraft 1. juni 2025. Lovforslaget 3. behandles 19. december i år i Folketingssalen, hvor det forventes at blive vedtaget.
Samtykkemodellen indebærer, at alle danskere over 18 år automatisk bliver registreret som potentielle organdonorer, men stadig skal ind og bekræfte deres valg digitalt i registeret, før det er aktivt og gælder. Hvis man ikke har registreret sin stillingsstagen i Organdonorregistret, vil ens pårørende altid blive spurgt.
Den nye samtykkemodel er en del af den nye nationale handleplan for organdonation Fælles om at give livet tilbage, der skal øge kendskabet til organdonation og få flere danskere til at tage stilling til, om de ønsker at blive organdonorer.
Læs brevet fra Indenrigs- og sundhedsministeriet her.
Sådan tager du aktivt stilling til organdonation
Du kan registrere dit valg digitalt på sundhed.dk. Beslutningen er ikke bindende – du kan altid ombestemme dig og ændre dit valg på sundhed.dk.
Fakta om organdonation
Over 400 danskere venter i dag på et nyt organ.
28 patienter døde i 2023, mens de stod på venteliste.
84 pct. af danskerne er positive over for organdonation, men kun ca. 28 pct. har registreret deres valg i Organdonorregisteret.
Der er ingen øvre aldersgrænse for at være organdonor i Danmark. 29 pct. af organdonorerne var over 70 år i 2022, og den ældste donor var 92 år gammel.
Det har været muligt at være organdonor i Danmark siden 1964, hvor de første nyretransplantationer fandt sted.
Indførelsen af hjernedødskriteriet i 1990 var et afgørende skridt for organdonation i Danmark, da det gjorde det muligt at identificere donorer, der kunne være klinisk døde, men stadig havde organer, som kunne holdes i live til transplantation.
I 2023 blev hjertedødskriteriet – cirkulatorisk død (DCD) – indført i Danmark. Det er i dag med til at styrke optaget på organdonationsområdet.
