Foto:
Foto:

Giver dem gratis væk: Blå Kors og Louis Nielsen i julesamarbejde

Gode nyheder

15/11/2024 07:37

J. Bøgen

Louis Nielsen og Blå Kors fejrer julen sammen med gratis julekalender, der støtter udsatte danskere

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fra den 11. november begyndte mand i Louis Nielsens butikker landet over at dele gratis julekalendere ud. 

Julekalenderen er lavet i samarbejde med Blå Kors Danmark, og Louis Nielsens 79 butikker donerer samtidig i alt 100.000 kr. til den sociale hjælpeorganisation.

Pengene skal gå til oplevelser for udsatte børn, unge og voksne, hvor de kommer ud og ser nogle af de mange seværdigheder i Danmark.

Generalsekretær hos Blå Kors Danmark Morten Skov Mogensen er glad for samarbejdet med Louis Nielsens butikker:

"I Blå Kors møder vi dagligt mange mennesker, som står i svære livssituationer, og hvor den flotte donation er med til at gøre en tydelig forskel. På vores mange tilbud hjælper vi mennesker, der kæmper med hjemløshed og ensomhed, vi hjælper unge og voksne ud af alkoholmisbrug, vi hjælper børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- og stofmisbrug, ligesom vi skaber fællesskaber og frirum for udsatte familier. Hver en krone tæller, og vi er taknemmelige for Louis Nielsens store bidrag," lyder det fra Morten Skov Mogensen.

"Vi er glade for samarbejdet med Blå Kors – både med den gratis julekalender og være med til at støtte det gode formål. Kalenderen plejer at være populær, så vi deler den ud så længe lageret rækker," siger Rune Steiness, ansvarlig for julekalenderen hos Louis Nielsen.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.